superkilen_ruc_projkt

derfor ikke været hensigten, at projektet skulle have samme type borgerinddragelse,
som der normalt er på Nørrebro, eller som der eksempelvis er i Områdefornyelsen
Mimersgadekvarteret. På Kilebestyrelsens første møde er det blevet udmeldt, hvilken
type borgerinddragelse, der skulle tilrettelægges i projektet: I den fase, hvor
Kilebestyrelsen blev inddraget, har det ikke været hensigten at spørge borgerne bredt,
hvad de ønskede, men borgerne skulle til gengæld diskutere funktioner, aktiviteter og
være med til at udpege de 57 objekter, der skulle være i Superkilen (Kilebestyrelsen
2008; 5). Denne bestemte type projekt har været i modsætning til Områdefornyelsen,
som i højere grad drejer sig om at få afdækket de behov, der er i området, lave en
bred inddragelse, og altså ikke kun er et spørgsmål om at detaljere et besluttet forslag.
På trods af hensigten med den type borgerinddragelse, som Partnerskabet ønskede i
projektet, er det tydeligt at Kilebestyrelsen ikke synes, det har været en optimal
borgerinddragelsesproces. På et fællesmøde mellem Kilebestyrelsens og
rådgiverteamet har en af medlemmerne en klar kritik af dette, og mener ikke, at der er
den store forskel fra dispositionsforslaget til det bearbejdet forslag. De eneste
ændringer, ifølge ham, var små ændringer, og han mente, at borgergruppens kritik af
forslaget var blevet ignoreret. ”Der har været tale om en pseudo-borgerinddragelse,
hvor resultatet er givet på forhånd” (Fællesmøde 2009; 4). På trods af, at
Kilebestyrelsen på et tidligere møde havde nævnt tilfredshed med fællesmøderne med
rådgiverteamet, og følt at der var lyttet til dem (Kilebestyrelsen 2009; 1), har der altså
været stor uenighed både internt i borgergruppen, og mellem Partnerskabet og
Kilebestyrelsen om de positive og negative elementer ved borgerinddragelsen og
selve processen.
92