superkilen_ruc_projkt

More documents

Recommendations

Info

livsverdenen, og udviklede dertil en forsoningsutopi: det deliberative demokrati (Elling 2007; 210). Hans teorier om det deliberative demokrati, system og livsverden og kommunikativ rationalitet kunne været normative udgangspunkter for en kritisk belysning af Superkilen-casen. I denne utopiske demokratiform er det ikke udelukkende den ene af fornuftens tredjedel, den profit og magtopretholdende rationalitet, der kommer til udtryk, - centralt fokus er på, hvilke mulighedsbetingelser eller barrierer, der er for socialt reproduktive systemers udfoldelse. Den kommunikatives handlen og rationalitet er en samlet betegnelse for Habermas tredeling af fornuften, og det der særligt interesserer ham, er at påvise, kritisere og forbedre den udvikling, der omhandler systemets markedsmæssige og magtopretholdende kolonisering af livsverden. Livsverdenen er karakteriseret ved mening, solidaritet og identitet, og da disse værdier udelukkende kan udvikles i livsverdenen, må de beskyttes for, at der ikke sker en kulturel forarmelse (Elling 2007; 221-225; Fjerne naboer 2009). I denne optik kunne det være spændende at undersøge vilkårene for livsverdenens værdisæt i planlægningen af Superkilen, og påvise eller kritisere eventuelle ’skæve’ demokratiske udviklinger med udgangspunkt i et udviklet normativt teoriapparat. Det er et interessant tankegods, som vi ikke er blinde for. Selvom vi ikke foretager en dybdegående Habermas-inspireret analyse, så har vi det alligevel i baghovedet i vores kritiske analyse af projektprocessen. I forhold til idealet om progessiv phronesis tilbyder Habermas en stærk værdimæssig formuleringskraft, som Foucault eller Bourdieu i højere grad vil afstå fra. Som det fremgik af især den Bourdieu-inspireret forskning, så er målet i den tradition i højere grad, at synliggøre magtstrukturer overfor feltets deltagere, som aktørerne så selv efterfølgende må forholde sig til. Habermas tilbyder med sit ideal om det deliberative demokrati et værdiladet bud på, hvordan verden bør udvikle sig. For Habermas er det muligt at opnå et demokratisk og emancipatorisk samfund gennem kommunikativ rationalitet, som er baseret på 21
intersubjektivitet og kan være med til at danne en fælles forståelse mellem relationer (Agger 2005; 33). På en måde er det i en Habermasiansk optik ikke fyldestgørende at se på, hvordan samfundet er indrettet og fungerer, men via en kritik og vurdering af samfundet skal det ses forhold til idealer om et emancipatorisk og demokratisk samfund – det deliberative demokrati. Til forskel fra Flyvbjerg, så er idealet om det deliberative demokrati en universel model, som enhver proces kunne vurderes i forhold til. Og det interesserer Flyvbjerg sig ikke for; hans videnskab er det konkretes videnskab, en casebaseret videnskab. Flyvbjerg vil ikke se samfundet i forhold til et universelt ideal men forstå, hvor samfundet er på vej hen og bidrage til dets værdirationelle handlen. Hans interesse ligger i det konkrete studie af menneske og samfund, og som udgangspunkt en forståelse af, hvad samfundet er frem for, hvad det bør være. Vi har været inspireret af denne både- og tilgang, og der vil i opgaven derfor både fremkomme en deskriptiv og normativ tilgang. Ikke en normativ i Habermasiansk forstand, hvor man udvikler et normativt teoriapparat til at synliggøre underminerende elementer i samfundet og finde frem til mulige alternativer, men derimod til at kommentere på, hvad vi ser af uhensigtsmæssige udviklinger, der kunne være undgået, eller i fremtiden, kan gøres noget ved. Denne tilgang giver os en forståelse af både det tænkte og den faktiske implementering. 2.1.5 Forskerposition Inspireret af en hermenneutisk-fænomenologisk tilgang, mener Flyvbjerg at objektet er subjekt, når menneske og samfund skal studeres. I socialvidenskaben bliver objektet subjekt, da objektet består af selvfortolkende mennesker (Flyvbjerg 1991a; 49). I den fænomenologiske forskning bliver det centrale, at man forsker i de studerede objekters livsverden og erfaringer, da disse udgør en sandhed. Vi taler her 22
Page 2 and 3: 1 Motivation og problemfelt ”Supe
Page 4 and 5: Partnerskabet bygherre og kontraktp
Page 6 and 7: 1.3 Når man vil både det ene og d
Page 8 and 9: hvem der beslutter hvad. Informatio
Page 10 and 11: 1.5.3 Læsevejledning Kapitel 2: De
Page 12 and 13: 2 Videnskabsteori og metode Vi er i
Page 14 and 15: aktivitet), uden at forskeren på f
Page 16 and 17: ationelle og irrationelle. For Fouc
Page 18 and 19: Park kvarterløft, vores informante
Page 20 and 21: planlægning. Den bidrager til, at
Page 24 and 25: om en foranderlig sandhed, og ikke
Page 26 and 27: 2.1.6 Kontekst, i lyset af teori, e
Page 28 and 29: den reelle proces. 2.2.1 Forandring
Page 30 and 31: 2.2.1.1 Udviklingstendenser i dansk
Page 32 and 33: Hvilken netværksorganisering kende
Page 34 and 35: 2.2.2 Bottom-up tradition på Nørr
Page 36 and 37: sektors synsvinkel.” (Agger 2005;
Page 38 and 39: elationer udadtil på tværs af gru
Page 40 and 41: dimension, og til de indblandede ak
Page 42 and 43: fremstår dynamik og attraktivt. Vi
Page 44 and 45: 2.2.3.3 Hverdagslivets logik At tag
Page 46 and 47: en dialektisk proces, som er basere
Page 48 and 49: lev derfor et meget stort industri
Page 50 and 51: unge og gamle, familier og singler,
Page 52 and 53: efter perioden med kvarterløftet g
Page 54 and 55: Borgerne har haft stor indflydelse
Page 56 and 57: Kommune, der hver især har afsat 5
Page 58 and 59: 2.3.5.2 Københavns Kommune Vi har
Page 60 and 61: • Etablering af det urbane byrum
Page 62 and 63: 2.3.6 Superkilen Og vinderen er...
Page 64 and 65: I konkurrencematerialet var et af t
Page 66 and 67: Nørrewood Den 20. november 2007 bl
Page 68 and 69: for lokalsamfundet muligheder for a
Page 70 and 71: 2.3.6.3 BIG - BJARKE INGELS GROUP B
Page 72 and 73:
projektet, samt det endnu ikke plan
Page 74 and 75:
3 Analyse af en konfliktfuld proces
Page 76 and 77:
Borgerrepræsentanten oplevede nær
Page 78 and 79:
synes den er grim, nogen synes den
Page 80 and 81:
aktører til gode, må man også fo
Page 82 and 83:
sammen med, at borgerne har en ande
Page 84 and 85:
mange debatter og et centralt emne
Page 86 and 87:
live indifferent overfor brugernes
Page 88 and 89:
handler om, at de ansvarshavende fo
Page 90 and 91:
orgerinddragelse er det svært at u
Page 92 and 93:
opstået grundet en beslutning tage
Page 94 and 95:
3.8 En konstruktiv proces? En del a
Page 96 and 97:
spørgsmålet er så, om forslaget
Page 99 and 100:
3.10 En lang proces med tab af vide
Page 101 and 102:
i en konfliktende proces, når man
Page 103 and 104:
4 Konklusion Denne konklusion har e
Page 105 and 106:
evæggrund til de erfaringer, som p
Page 107:
Hvilken type bypark foretrækkes? H
show all

superkilen_ruc_projkt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?