superkilen_ruc_projkt

2.2.2 Bottom-up tradition på Nørrebro
Dette afsnit vil omhandle den tilgang til planlægning, hvor lokale borgere og
interessenter har noget at sige – et bottom-up præget perspektiv på planlægning og
styring. Vi mener, at Nørrebro har en stærk tradition indenfor dette, som kan ses på
de kvarterløft og områdefornyelser, der har været på Nørrebro, men også via det
selvorganiserede borgerengagement, der har eksisteret i mange år. Inden vi kigger
nærmere på historikken og traditionen på Ydre Nørrebro, vil vi først komme ind på
baggrunden for et bottom-up orientering i dansk byplanlægning, og hvad denne
tilgang indeholder.
2.2.2.1 Kvarterløft og regeringsstrategier om bypolitik
Netværksstyring medførte en modernisering af relationen mellem det offentlige og
borgerne, og en tanke om at lave byudvikling i fællesskab (Engberg 2003; 129). Det
var tanken om at skabe synergi mellem social praksis og politisk facilitering, som
blev implementeret i de kvarterløftprojekter, der kom frem i 1990’erne. I en tid, hvor
bypolitik og byplanlægning var et højt prioriteret område.
Den daværende socialdemokratiske regering igangsatte i 1990’erne en række
indsatser, som skulle styrke bypolitikken både på landsplan og i kommunerne.
Bypolitikken blev prioriteret højt, hvilket også medførte, at man i 1998 fik en By- og
Boligminister. Der blev lavet generelle målsætninger og retningslinier omkring
bypolitik, som kommuner skulle følge. Den økonomiske opbakning til kommunernes
bypolitiske initiativer var store, da man på statsligt niveau ville påvirke kommunerne
til at føre en aktiv bypolitik (Sehested 2003; 9). København og Hovedstadsområdet
blev ligeledes højt prioriteret i starten af 1990’erne, da København blev udpeget som
essentielt vækstcenter. I løbet af få år blev der lavet visioner og konkrete planer med
den hensigt at styrke København i europæisk interurban konkurrence, og trække
33