superkilen_ruc_projkt

park, og dertil har han brugt ’hans sunde fornuft’. Han har hele tiden ville tilgodese
borgerne.
Det er altså den ’sunde fornuft’, han ser som værende den viden, han anser for
selvfølgelig, når der skal planlægges til hverdagslivet. Han har hele tiden ville
tilgodese borgerne. Han mener ligefrem, at borgernes indflydelse har været med til
”redde kunstnernes røv”, og nævner dertil et eksempel, hvor han fik gennemtrumfet,
at en rutchebane til 3-5 årige ikke skulle ligge klods op af en teenage-skole (HGO-
skolen): ” ’Kunstnerne’ har mere fantasi end praktisk realitet”.
Borgerrepræsentanten har netop den forståelse, at borgerne er dem, der ved bedst, når
det omhandler spørgsmål angående lokalområdets anliggender. En forståelse, vi
sætter i relation til områdes tradition for borgerindflydelse, som vi behandlede i
kapitel 3. Det er altså svært for borgerne at forstå, at nogen med den designmæssige
faglighed skal blande sig i, hvordan deres ”baghave” skal se ud. Som vi også tidligere
har fremhævet, så er borgerrepræsentantens motivation at påvirke parken med den
’praktiske realitetssans’, han ikke synes arkitekterne besidder.
3.3 BIG og Realdanias image
For at forstå Realdania og BIGS bevæggrunde for at deltage i denne proces, er det
vigtigt at forstå, at der er noget på spil med dette projekt. De lever nærmest af at
repræsentere noget bestemt, noget de er nødt til at opretholde. Ikke mindst BIG; et
privat firma i skarp konkurrence med øvrige tegnestuer, og har derfor også
økonomiske hensyn i forhold til at opretholde en faglig integritet. Som tegnestue skal
BIG kunne stå inde for det færdige produkt, da de som tegnestue med en bestemt stil
har vundet en arkitektkonkurrence. Derfor er der visse design- og stilmæssige
elementer de ønsker at fastholde, på trods af uenigheder (Stubgaard 2009; 2.0:32).
Når de taler om den positive opmærksomhed, der skal komme lokalområdet og lokale
78