superkilen_ruc_projkt

More documents

Recommendations

Info

2.2.1.1 Udviklingstendenser i dansk planlægning Nyere litteratur (Sørensen & Torfing, Sehested) om tendenser i moderne planlægning omhandler altså i stor grad et rationaleskift i måden, hvorpå styringens ”mentalitet” er under udvikling. Vi taler her om udviklingen ”fra” government ”til” governance. Herunder støtter vi os dog til både Sehested (2003) og Sørensen & Torfing (2005), når de understreger, at eksempelvis stat og kommunes magtkompetencer ikke er blevet erstattet af alternative (netværksbaserede) styringsformer, men at de derimod lever side om side i bedste velgående. Det er altså uinteressant og ukorrekt at sammenfatte udviklingen som et skift fra government til governance, men det er derimod ”(...)mere og mere tydeligt, at det formelle politiske og administrativ systems monopol på politisk styring er blevet brudt” (Sørensen & Torfing 2005: 21). Denne ”bevægelse” er et teoretisk forsøg på at forstå en udvikling fra en snæver hierarkisk styringsmentalitet til en styringsform baseret på bred deltagelse af aktører, så politikere, administratorer, borgere, organisationer, private erhvervsinteresser ”sammen skaber bypolitikken på kryds og tværs af grænser og på relativt lige fod i forskellige typer af netværksdannelser” (Sehested 2003: 10). At udtrykket ”på lige fod” af Sehested selv, Torfing & Sørensen, og ikke mindst af os opfattes som en teoretisk tilsnigelse, vil løbende fremgå af kapitlet og i rapporten som helhed. 2.2.1.2 Netværksstyring i Superkilen Termen governance kobles undertiden sammen med den danske oversættelse ’netværksstyring’, der sammenknytter fragmenterede, om end, gensidigt afhængige aktører i konkrete forhandlingsspil. Herfra benytter vi derfor udelukkende den danske term netværksstyring, så der ikke skabes unødig forvirring. Vi præsenterer først to 29
teoretiske bud på, hvad netværksstyring er, hvorefter vi vil eksemplificere et sådan netværk via netværket af Superkilen-aktører. Netværksstyring kan siges at være udtryk for en udvanding af den traditionelle politiske beslutningsproces, hvor magten er blevet decentraliseret (Sehested 2003). Styring er ikke længere udelukkende knyttet til staten eller markedet, men foregår på kryds og tværs af det offentlige og det private. Netværksstyring er en styringsform, der indeholder mange aktører, mange styringsmåder og praksisser, og kan have form som blandt andet formelle og uformelle organiseringer, projektgrupper, styregrupper, partnerskaber, bestyrelser, selskaber, offentlige, halvoffentlige, frivillige og private netværk (Sehested 2003: 11). Denne form for netværksstyring er ikke et brud med kollektiv handlen, den bevæger sig bare væk fra det traditionelle hierarkiske politiske system. Rhodes har et andet bud på at betegne governance: (...) et polity, der i stigende grad differentieres og fragmenteres, så der skabes en mangfoldighed af offentlige, halvoffentlige og private aktører og instanser, som spiller sammen på kryds og tværs (Rhodes 1997: 3; i Sørensen & Torfing 2005:22). Og endelig forsøger Sørensen & Torfing med en udbygning af Rhodes definition af et styringsnetværk: ”1) en relativ stabil horisontal sammenknytning af interdependente, men operationelt set autonome aktører, 2) som agerer og forsøger at påvirke hinanden gennem forhandlinger, 3) der finder sted inden for et institutionaliseret fællesskab, 4) som er selvregulerende inden for rammer, der ofte sættes af de politiske myndigheder, og 5), i en bred forstand bidrager til den offentlige styring” (Sørensen & Torfing 2005: 15). Vi kaster os i denne omgang ikke ud i den store teoretiske diskussion om forskellige forståelsestilgange til netværksstyring, men vi vil derimod hellere demonstrere vores netværksforståelse ud fra planlægningsprocessen for Superkilen. 30
Page 2 and 3: 1 Motivation og problemfelt ”Supe
Page 4 and 5: Partnerskabet bygherre og kontraktp
Page 6 and 7: 1.3 Når man vil både det ene og d
Page 8 and 9: hvem der beslutter hvad. Informatio
Page 10 and 11: 1.5.3 Læsevejledning Kapitel 2: De
Page 12 and 13: 2 Videnskabsteori og metode Vi er i
Page 14 and 15: aktivitet), uden at forskeren på f
Page 16 and 17: ationelle og irrationelle. For Fouc
Page 18 and 19: Park kvarterløft, vores informante
Page 20 and 21: planlægning. Den bidrager til, at
Page 22 and 23: livsverdenen, og udviklede dertil e
Page 24 and 25: om en foranderlig sandhed, og ikke
Page 26 and 27: 2.1.6 Kontekst, i lyset af teori, e
Page 28 and 29: den reelle proces. 2.2.1 Forandring
Page 32 and 33: Hvilken netværksorganisering kende
Page 34 and 35: 2.2.2 Bottom-up tradition på Nørr
Page 36 and 37: sektors synsvinkel.” (Agger 2005;
Page 38 and 39: elationer udadtil på tværs af gru
Page 40 and 41: dimension, og til de indblandede ak
Page 42 and 43: fremstår dynamik og attraktivt. Vi
Page 44 and 45: 2.2.3.3 Hverdagslivets logik At tag
Page 46 and 47: en dialektisk proces, som er basere
Page 48 and 49: lev derfor et meget stort industri
Page 50 and 51: unge og gamle, familier og singler,
Page 52 and 53: efter perioden med kvarterløftet g
Page 54 and 55: Borgerne har haft stor indflydelse
Page 56 and 57: Kommune, der hver især har afsat 5
Page 58 and 59: 2.3.5.2 Københavns Kommune Vi har
Page 60 and 61: • Etablering af det urbane byrum
Page 62 and 63: 2.3.6 Superkilen Og vinderen er...
Page 64 and 65: I konkurrencematerialet var et af t
Page 66 and 67: Nørrewood Den 20. november 2007 bl
Page 68 and 69: for lokalsamfundet muligheder for a
Page 70 and 71: 2.3.6.3 BIG - BJARKE INGELS GROUP B
Page 72 and 73: projektet, samt det endnu ikke plan
Page 74 and 75: 3 Analyse af en konfliktfuld proces
Page 76 and 77: Borgerrepræsentanten oplevede nær
Page 78 and 79: synes den er grim, nogen synes den
Page 80 and 81:
aktører til gode, må man også fo
Page 82 and 83:
sammen med, at borgerne har en ande
Page 84 and 85:
mange debatter og et centralt emne
Page 86 and 87:
live indifferent overfor brugernes
Page 88 and 89:
handler om, at de ansvarshavende fo
Page 90 and 91:
orgerinddragelse er det svært at u
Page 92 and 93:
opstået grundet en beslutning tage
Page 94 and 95:
3.8 En konstruktiv proces? En del a
Page 96 and 97:
spørgsmålet er så, om forslaget
Page 99 and 100:
3.10 En lang proces med tab af vide
Page 101 and 102:
i en konfliktende proces, når man
Page 103 and 104:
4 Konklusion Denne konklusion har e
Page 105 and 106:
evæggrund til de erfaringer, som p
Page 107:
Hvilken type bypark foretrækkes? H
show all

superkilen_ruc_projkt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?