superkilen_ruc_projkt

More documents

Recommendations

Info

1.3 Når man vil både det ene og det andet Formålet med partnerskabsprojektet er, at: ”(...) udforme og realisere visionære demonstrationsprojekter, der skal vise, hvordan der gennem nye planlægningsmetoder kan sættes en positiv udvikling i gang. Partnerskabsprojektet skal vise nye veje for en fornyet og styrket integrationsindsats og for værdibaseret byfornyelse i nedslidte bykvarterer” (Kuben 2009: 3). Projektet sigter altså både udadtil mod det øvrige København, og indadtil med henblik på et identitetsløft, og vi erfarede tidligt, at ønsket om både at ville det ene og det andet, har skabt problemer i processen. Ideen med, at man gennem fysisk forskønnelse og spektakulær arkitektur kan forbedre et belastet eller nedslidt område, og at det er muligt at løfte et område ved at styrke stedets identitet, er ikke ny, men kendes bla. fra Bilbao. Her byggede Frank Gehry i 1997 Guggenheim-museet i et gammelt nedslidt havneområde, for at tiltrække turister, give kvarteret et løft og skabe en positiv identitet for Bilbao. Erfaringen med Guggenheim-museet kaldes ’Bilbao-effekten’, og satte tydelige spor i forhold til, hvordan der indenfor byplanlægning tænkes i fornyelse, forskønnelse og forbedring - ”Byer begyndte at få øje på arkitektur som ’driver’ ikke alene som økonomisk udvikling, men også af en identitet og et særligt image” (Bjørn & Mortensen 2008: 160). Er det denne tankegang, der ligger bag Superkilen? Hvad ligger til grund for rationalet om, at det er muligt at løfte et område indadtil ved at skabe et byrum med høj arkitektonisk værdi, som er attraktivt udadtil? Hvordan balancerer man i Superkileprocessen mellem spektakulær arkitektur og lokal forankring og borgerindflydelse? 5
1.4 Netværk, samarbejde og beslutningsprocesser I konkurrenceprogrammet og projektbeskrivelsen står borgerinddragelse og lokal forankring, som centrale elementer, men vi erfarede hurtigt at implementering af disse skabte konflikter. I intentionerne bag planlægningsprocessen var der tilsyneladende taget hensyn til omgivelserne, både de fysiske, men også til de mennesker der skulle leve op og ned af parken. Styring og beslutningskompetencer skulle altså uddelegeres til et bredere udsnit af interessenter og beboerrepræsentanter i lokalområdet, end den umiddelbart hierarkiske top: Københavns Kommune (Økonomiforvaltningen), Fonden Realdania og det konkurrencevindende team under BIG. Projektet skulle være præget af et netværksstruktureret samarbejde mellem forskellige aktører, hvilket afspejler den tilgang til styring i det bypolitiske felt, der kaldes netværksstyring. Netværksstyring kan medføre, at den tidligere distinktion mellem det politiske og sociale niveau ophører, da der stilles krav til de involverede, som skal mediere mellem forskellige og ofte modsatrettede interesser (Agger 2005: 28). Hvordan er det så lykkedes i processen at mediere mellem de mange forskellige interesser? Et af netværksstyringens mål er at formindske kløften mellem, på den ene side politikere, eksperter, administratorer, og på den anden side borgere og brugere. (Sørensen & Torfing 2005: 23). Har netværksstyringen i Superkilen formindsket kløften mellem borgere, brugere og traditionelle magthavere eller eliter? Projektorganiseringen har vist sig at være yderst kompleks, og svær at få hold om. Superkilens projektleder fra Københavns Kommune (Center for Anlæg og Udbud) mener, at konstellation i projektet har været problematisk, og at det har været svært at finde den rette balancegang i forhold til, hvad der er rigtigt eller forkert, og hvem der i sidste ende har retten til at bestemme (Rotne 2009: 48.55). Ideelt set, vil en blanding af lokale eksperter, brugere, faglige eksperter, interessenter og anden ekspertise i samspil skabe den bedste løsning. I værste tilfælde vil netværket fremstå ugennemsigtigt, beslutningsprocessen være mudret, og det vil ikke fremstå tydeligt, 6
Page 2 and 3: 1 Motivation og problemfelt ”Supe
Page 4 and 5: Partnerskabet bygherre og kontraktp
Page 8 and 9: hvem der beslutter hvad. Informatio
Page 10 and 11: 1.5.3 Læsevejledning Kapitel 2: De
Page 12 and 13: 2 Videnskabsteori og metode Vi er i
Page 14 and 15: aktivitet), uden at forskeren på f
Page 16 and 17: ationelle og irrationelle. For Fouc
Page 18 and 19: Park kvarterløft, vores informante
Page 20 and 21: planlægning. Den bidrager til, at
Page 22 and 23: livsverdenen, og udviklede dertil e
Page 24 and 25: om en foranderlig sandhed, og ikke
Page 26 and 27: 2.1.6 Kontekst, i lyset af teori, e
Page 28 and 29: den reelle proces. 2.2.1 Forandring
Page 30 and 31: 2.2.1.1 Udviklingstendenser i dansk
Page 32 and 33: Hvilken netværksorganisering kende
Page 34 and 35: 2.2.2 Bottom-up tradition på Nørr
Page 36 and 37: sektors synsvinkel.” (Agger 2005;
Page 38 and 39: elationer udadtil på tværs af gru
Page 40 and 41: dimension, og til de indblandede ak
Page 42 and 43: fremstår dynamik og attraktivt. Vi
Page 44 and 45: 2.2.3.3 Hverdagslivets logik At tag
Page 46 and 47: en dialektisk proces, som er basere
Page 48 and 49: lev derfor et meget stort industri
Page 50 and 51: unge og gamle, familier og singler,
Page 52 and 53: efter perioden med kvarterløftet g
Page 54 and 55: Borgerne har haft stor indflydelse
Page 56 and 57:
Kommune, der hver især har afsat 5
Page 58 and 59:
2.3.5.2 Københavns Kommune Vi har
Page 60 and 61:
• Etablering af det urbane byrum
Page 62 and 63:
2.3.6 Superkilen Og vinderen er...
Page 64 and 65:
I konkurrencematerialet var et af t
Page 66 and 67:
Nørrewood Den 20. november 2007 bl
Page 68 and 69:
for lokalsamfundet muligheder for a
Page 70 and 71:
2.3.6.3 BIG - BJARKE INGELS GROUP B
Page 72 and 73:
projektet, samt det endnu ikke plan
Page 74 and 75:
3 Analyse af en konfliktfuld proces
Page 76 and 77:
Borgerrepræsentanten oplevede nær
Page 78 and 79:
synes den er grim, nogen synes den
Page 80 and 81:
aktører til gode, må man også fo
Page 82 and 83:
sammen med, at borgerne har en ande
Page 84 and 85:
mange debatter og et centralt emne
Page 86 and 87:
live indifferent overfor brugernes
Page 88 and 89:
handler om, at de ansvarshavende fo
Page 90 and 91:
orgerinddragelse er det svært at u
Page 92 and 93:
opstået grundet en beslutning tage
Page 94 and 95:
3.8 En konstruktiv proces? En del a
Page 96 and 97:
spørgsmålet er så, om forslaget
Page 99 and 100:
3.10 En lang proces med tab af vide
Page 101 and 102:
i en konfliktende proces, når man
Page 103 and 104:
4 Konklusion Denne konklusion har e
Page 105 and 106:
evæggrund til de erfaringer, som p
Page 107:
Hvilken type bypark foretrækkes? H
show all

superkilen_ruc_projkt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?