superkilen_ruc_projkt

More documents

Recommendations

Info

Park kvarterløft, vores informanter fra Superkileprocessen, samt litteratur og rapporter på området. Vi har derfor valgt at lave en analyse af Nørrebros planlæggerhistorie og den tradition, der er kendetegnende for området helt tilbage fra beboeraktivismen i 1970'erne. Resultatet kan man læse i kapitel 3. Man kan måske undre sig over, at vi inddrager historiefortælling for at forklare Superkilens planlægningsproces, der går 40 år tilbage, men som vi vil vise, er det der, hvor det første spadestik til traditionen blev taget. En stærk og historisk funderet tradition. Vi ser altså Nørrebros lokalhistorie og planlægningstradition i en bredere kontekst. Planlægning på Nørrebro er, med andre ord, et underfelt i det danske byplanlægningsfelt. Vi synliggør derfor også, hvilke omstændigheder der har muliggjort planlægningen på Nørrebro. Herunder vil vi komme ind på, hvordan og hvorfor samfundsmæssig og politiske udviklinger i form af øget fokus på decentral netværksstyring, partnerskaber og borgerinddragende processer er typiske byudviklingstendenser. 2.1.3 Casestudiet Når Det konkretes videnskab implementeres i et studie af planlægning, påviser det, hvordan eksemplet har magt, og at casestudiet er givende som forskningsmetode. I forhold til casestudiet kan man ikke komme udenom generaliserbarhed, og hvad et casestudie egentlig kan bruges til i produktion af viden. I naturvidenskabelige videnskabsteoretiske retninger - eksempelvis positivismen, hvor kontekstuafhængighed vægtes højt, kritiseres casestudiet for at mangle universel generaliserbarhed og på denne måde værende utilstrækkelig som generel forskningsgrundlag (Flyvbjerg 1991a; 42). 17
Flyvbjerg er dog uenig og fastholder, at et konkret eksempel godt kan bidrage til videnskabelig udvikling. Det er det, han kalder Eksemplets magt. Når man tager skridtet fra case niveau til generelt niveau, kan man så tale om at den viden, man indsamler via konteksten i forhold til det konkrete (en case), kun taler for det enkeltstående tilfælde og ikke kan bruges i andre sammenhænge? Flyvbjerg mener, at man via casestudiet opnår erfaringer og forståelse gennem praksis, som er essentielt i studiet af menneskelige og samfundsmæssige fænomener – det er nærhed til det studerede, der bliver relevant (Flyvbjerg 1991a; 143). På denne måde får eksemplet sin relevans. Ved at konkretisere komplekse samfundsmæssige forhold med eksempler, bliver det lettere at forholde sig til samfundet. Det bliver et konkret eksempel på noget mere abstrakt. Generaliserbarheden, ifølge Flyvbjerg, består i, at det er muligt at lave en fortolkning af det studerede igennem forståelse, så en case bliver en slags metafor på moderne planlægning (Flyvbjerg 1991b; 406). Vi vil her minde om formuleringerne fra progressiv phronesis, hvor målet med videnskab er at sige noget om, hvor man er, hvor man er på vej hen, det ønskelige i dette ud fra forskellige værdier og interesser. En case og empirisk analyse kan med fordel ses som metafor eller paradigmatisk eksempel på samfundet ageren. Formålet bliver hermed ikke at danne nye teorier, men at vise, hvor samfundet er på vej hen og bidrage til samfundets kapacitet i form af en styrket værdirationel handlen og tænkning (Flyvbjerg, 1991a; 81 og 87). Flyvbjerg mener, at man gennem et studie af planlægning, politik og modernitet, kan bidrage til både en analytisk og konstruktiv forståelse af magt og rationalitet, eller rettere, relationerne mellem dem. Flyvbjerg opstiller en tabel for, hvad forskellige typer af cases kan (Flyvbjerg 1991a; 150). Ved valg af ekstreme/ afvigende cases, opnår man information om usædvanlige cases. Valget af maksimum variations cases vil give én et billede af, hvad betydningen af forskellighederne i casene betyder. Paradigmatisk case ses som værende en slags prototype, som fungerer som metafor for fx. en bestemt type 18
Page 2 and 3: 1 Motivation og problemfelt ”Supe
Page 4 and 5: Partnerskabet bygherre og kontraktp
Page 6 and 7: 1.3 Når man vil både det ene og d
Page 8 and 9: hvem der beslutter hvad. Informatio
Page 10 and 11: 1.5.3 Læsevejledning Kapitel 2: De
Page 12 and 13: 2 Videnskabsteori og metode Vi er i
Page 14 and 15: aktivitet), uden at forskeren på f
Page 16 and 17: ationelle og irrationelle. For Fouc
Page 20 and 21: planlægning. Den bidrager til, at
Page 22 and 23: livsverdenen, og udviklede dertil e
Page 24 and 25: om en foranderlig sandhed, og ikke
Page 26 and 27: 2.1.6 Kontekst, i lyset af teori, e
Page 28 and 29: den reelle proces. 2.2.1 Forandring
Page 30 and 31: 2.2.1.1 Udviklingstendenser i dansk
Page 32 and 33: Hvilken netværksorganisering kende
Page 34 and 35: 2.2.2 Bottom-up tradition på Nørr
Page 36 and 37: sektors synsvinkel.” (Agger 2005;
Page 38 and 39: elationer udadtil på tværs af gru
Page 40 and 41: dimension, og til de indblandede ak
Page 42 and 43: fremstår dynamik og attraktivt. Vi
Page 44 and 45: 2.2.3.3 Hverdagslivets logik At tag
Page 46 and 47: en dialektisk proces, som er basere
Page 48 and 49: lev derfor et meget stort industri
Page 50 and 51: unge og gamle, familier og singler,
Page 52 and 53: efter perioden med kvarterløftet g
Page 54 and 55: Borgerne har haft stor indflydelse
Page 56 and 57: Kommune, der hver især har afsat 5
Page 58 and 59: 2.3.5.2 Københavns Kommune Vi har
Page 60 and 61: • Etablering af det urbane byrum
Page 62 and 63: 2.3.6 Superkilen Og vinderen er...
Page 64 and 65: I konkurrencematerialet var et af t
Page 66 and 67: Nørrewood Den 20. november 2007 bl
Page 68 and 69:
for lokalsamfundet muligheder for a
Page 70 and 71:
2.3.6.3 BIG - BJARKE INGELS GROUP B
Page 72 and 73:
projektet, samt det endnu ikke plan
Page 74 and 75:
3 Analyse af en konfliktfuld proces
Page 76 and 77:
Borgerrepræsentanten oplevede nær
Page 78 and 79:
synes den er grim, nogen synes den
Page 80 and 81:
aktører til gode, må man også fo
Page 82 and 83:
sammen med, at borgerne har en ande
Page 84 and 85:
mange debatter og et centralt emne
Page 86 and 87:
live indifferent overfor brugernes
Page 88 and 89:
handler om, at de ansvarshavende fo
Page 90 and 91:
orgerinddragelse er det svært at u
Page 92 and 93:
opstået grundet en beslutning tage
Page 94 and 95:
3.8 En konstruktiv proces? En del a
Page 96 and 97:
spørgsmålet er så, om forslaget
Page 99 and 100:
3.10 En lang proces med tab af vide
Page 101 and 102:
i en konfliktende proces, når man
Page 103 and 104:
4 Konklusion Denne konklusion har e
Page 105 and 106:
evæggrund til de erfaringer, som p
Page 107:
Hvilken type bypark foretrækkes? H
show all

superkilen_ruc_projkt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?