Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus<br />
Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden<br />
Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007<br />
____________________________________________________________________<br />
Projektfasemodel:<br />
Figur 1.2, Christensen og Kreiner, (1991) s. 30, Traditionel opfattelse af projekters faseforløb<br />
med feedback - løkker mellem faserne<br />
Figuren (Christensen og Kreiner, 1991) fremstiller det traditionelle projektforløb<br />
inddelt i et 4-faseforløb, hvor målsætningsfasen, planlægningsfasen,<br />
gennemførelsesfasen og evalueringsfasen forløber efter en logisk og tidsmæssig<br />
rækkefølge, dog med indbyggede feedback-løkker:<br />
”Man må vide, hvad man vil opnå, før man kan planlægge, hvordan<br />
man vil opnå det; man må vide, hvad der skal gøres, før man kan<br />
begynde at gøre noget; og man må have gjort noget, før man kan<br />
evaluere, om man har gjort det rigtige.” (Kreiner 1991, s. 30)<br />
I Bascon oplever jeg p.t. at være involveret i projekter, hvor faserne ikke<br />
forløber efter den rationelle faseopdeling. Nye politiske beslutninger ændrer<br />
således ved tidligere planlagte målsætninger, og dermed må også målene<br />
genovervejes. Fx betyder den ændrede beslutning, at der kan foregå<br />
programmering i et hjørne af et sammensat projekt, mens det overordnede<br />
udgangspunkt, der vedrører projektets hovedinteressenter ændres, og<br />
snitfladerne mellem hovedinteressenterne derfor må revurderes. I forhold til<br />
programmeringen står man da med omskiftelige grænser mod projektets nære<br />
omverden. Hvordan kan man så pejle efter et projektmål, når udgangspunktet<br />
og afgrænsningerne for det overordnede mål til stadighed skifter?<br />
Ifølge ren logik, der baserer sig på en ideel teoretisk projekttænkning, kan det<br />
måske godt lade sig gøre. Men udvikling af kvalitet i projektet må bygge på<br />
etablering af feed-backsystemer (som Kreiner og Christensen er inde på),<br />
således at man både multiplicerer synsvinkler og koordinerer mening for at<br />
kunne agere efter, at virkeligheden ændrer sig. Der opstår alle mulige<br />
11