Indholdsfortegnelse

More documents

Recommendations

Info

Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007 ____________________________________________________________________ der indtræffer i omgivelserne og igennem erkendelsen af dem som uforudseelige, måske lære at håndtere disse usikkerheder bedre. Disse forhold kan fx være pludselig ændret lovgivning, eller kundens og brugernes behov og ønsker, der ændrer sig i takt med projektets udvikling. Det kan dreje sig om interesseorganisationernes nye kampagner, vejrfænomener og endda interessenter, som intet har med projektet at gøre, ud over at de fx holdningsmæssigt og ideologisk modarbejder projektet. Den slags udefrakommende påvirkninger kan man have kun ringe mulighed for at gøre noget ved, men det er muligt at gøre sig mindre sårbar over for disse. Men, anfører Christensen og Kreiner, her rører vi ved endnu et dilemma i håndteringen af viden og usikkerheder, idet man i et vist omfang forøger den operationelle usikkerhedi takt med at man forsøger at eliminere eller gøre sig åben over for den kontekstuelle usikkerhed. I denne optik man som projektleder gerne kunne forklare sin succes i projekter, ved at projektet er blevet kørt efter bogen, og at man derved har været god til at planlægge og forudsige. Men da projekter sjældent forløber efter bogen, medmindre der er tale om implementeringsprojekter med et kendt og forudsigeligt forløb, vil det være nødvendigt med en løbende tilpasning til projektets ændrede forudsætninger, som kan være kundens ændrede ønsker og behov, interesseforskydning i omgivelserne mv., der udvikler sig løbende gennem projektforløbet (de kontekstuelle forhold). Det betyder, at et projekts faktiske resultater meget sandsynligt vurderes på et andet vidensgrundlag og andre præmisser, end de blev planlagt på og kan derfor kun erkendes retrospektivt (Christensen og Kreiner, 1991). Der er altså tale om, at vi på den baggrund bør ændre holdningen til projektledelse fra den overvejende praksis, hvor vi i dag fokuserer for ensidigt på projektets sikre gennemførelse, til i stedet at forsøge at gå balancegang mellem elimineringen af de operationelle usikkerheder og åbenheden over for og håndteringen af de kontekstuelle usikkerheder, så kan vi gøre os mere parate til at møde dem. Den personlige dimension og projektets usikkerheder Den personlige dimension i projektlederrollen tematiseres sjældent som faktor i de litteraturstudier, jeg har gjort. Det er et særligt område at drøfte den 38
Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007 ____________________________________________________________________ personlige dimension hos projektlederen, og dermed hvilke kompetencer matcher hvilke projektovervejelser. Hvordan reagerer projektlederen som person på ”risici”? Hvilke ”perceptuelle filtre” (Boisot 1999) er virksomme hos den enkelte leder? Hvordan har man det som person med risici, og hvordan har man det med kontrol (jvf. Stacey 2003 ”Mental Model”)? Hvis man har et stort behov for kontrol som menneske, kan man antage at man tendentielt foretrækker en klassisk projektorganisering. Omvendt kan man antage, at hvis man er indstillet på, at man ikke kan overskue et stort projekt i detaljen, og man har tillid til, at man kan arbejde med mange synsvinkler og relationer i projektets udformning, så kan man måske være mere indstillet på at arbejde med den usikkerhed, der ligger indbygget i prejekter. Og være indstillet på, at man kan skabe resultater gennem en både styret og åben proces, hvor der både er kontrol og ikke-kontrol. Hvor man som projektleder både rammesætter og involverer, hvor man udforsker opdragsgivers behov og strategiske kontekstuelle sammenhæng, indhenter nye informationer og lader dem indgå i projektet. Er værdierne tydelige, og er det tydeligt, at man ikke kan kontrollere processen i detaljer, men at man kan styre projektet på rammerne, gennem procesdesigns og resultatkrav, er man sikkert nået langt i et værdiskifte. Når formen er indarbejdet, så kan det formodentlig give projektlederen sikkerhed, og derfor kan den personlige dimensionsdominans reduceres og ikke være en begrænsende faktor. Man kan sige, at selve projekttænkningen er en måde at styrke og tydeliggøre projektlederens rolle. Og rollebevidstheden er afgørende for projektlederens effektivitet. Så det er måske kun, hvis projektlederen ”hopper ud” af sin rolle, at de personlige dimensioner får afgørende betydning. Men det afgørende er måske at synliggøre de værdier, der ligger bag et prejekt og et projekt. Her er forskelle, der peger mod et paradigmeskifte i projektovervejelserne, som får betydning for de værdidesigns, der udspringer af henholdsvis den ene og den anden projektopfattelse. Refleksioner over kontekstuelle usikkerheder Prejektforløbet som en tidlig viden- og målsøgende fase kan altså være med til at identificere de kontekstuelle usikkerheder. Hvad er det for en omverden, projektet indgår i? Hvilke interesser påvirker eller påvirkes af projektet? Jeg vil 39
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse Problemfelt ...
Page 3 and 4: Master i Bygherrerådgivning og væ
Page 37: Master i Bygherrerådgivning og væ
Page 75: Master i Bygherrerådgivning og væ

Indholdsfortegnelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?