Indholdsfortegnelse

Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus
Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden
Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007
____________________________________________________________________
5. Konklusion
På baggrund af de foregående afsnit (1–4) konkluderer jeg, at prejektfasen kan
identificeres i projekterne som en målsøgende og innovativ fase, der primært
ligger forud for projektet.
Formål med prejektet
Prejektets formål er gennem procesledelse og i samarbejde med kunden og
hovedinteressenterne at indhente viden, afdække risici og muligheder samt
skabe idéer (som lovende potentielle innovationer) for derved at tilvejebringe et
kvalificeret beslutningsgrundlag for et evt. efterfølgende projekt. Derved kan
prejektet give anvisninger på, om et projekt hviler på et tilstrækkeligt
vidensgrundlag til at blive startet op.
I prejekter arbejdes der med en processtyret tilgang som løbende angiver, hvor
det er mest hensigtsmæssigt at søge efter viden, innovation og altså projektmål.
I projekter arbejdes der med en målstyret tilgang, der kræver, at projektmålet
er kendt og afgrænset på forhånd og fokuserer dermed på en helt anden opgave
og kan derfor ikke varetage opgaven med at få ideerne (som lovende potentielle
innovationer) og tilvejebringe beslutningsgrundlaget.
Indledningsvist var spørgsmålet: Hvis prejektfasen kan identificeres og beskrives
i projekterne, hvordan kan prejektledelse så supplere eller indgå i syntese med
projektstrukturen, så vi opnår et bedre kvalificeret udgangspunkt for opstart af
projekter?
Hertil kan jeg svare, at det overordnet ikke handler om, at den ene ledelsesform
er bedre end den anden, men at de anvendes med forskelligt formål for øje.
Derfor er det vigtigt, at kunne identificere henholdsvis prejektfasen og
projektforløbet for at kunne håndtere opgaven og anvende den ledelsesform, der
matcher situationen og tendenserne i byggeriets interkontekstuelle
sammenhæng bedst muligt.
68