27.07.2013 Views

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus<br />

Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden<br />

Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007<br />

____________________________________________________________________<br />

Metode og teori<br />

For at belyse min problemstilling har jeg indledningsvist i afsnit 1 – Prejekt<br />

versus projekt, valgt at gennemgå nogle supplerende teoretiske udlægninger af,<br />

hvad der karakteriserer projektformen.<br />

I denne fremstilling inddrager jeg Mikkelsen og Riis, der repræsenterer den<br />

klassiske projekttænkning, som jeg til daglig støder på i byggebranchen og i<br />

Bascon. Mikkelsen og Riis beskriver et projekt som et forløb, der styrer efter<br />

realisering af et fast projektmål. Denne synsvinkel er dog ikke dækkende for alle<br />

de problemstillinger, man støder på i mange projekter, da en lang række forhold<br />

problematiserer projekternes succesfulde gennemførelse og målefterlevelse.<br />

Derfor inddrager jeg Christensen og Kreiner, som repræsenterer en anden og<br />

samtidig synsvinkel, nemlig at projektmålet er dynamisk og løbende ændrer sig<br />

undervejs, idet det ikke er muligt at navigere uden om projektets risici og<br />

eliminere usikkerhederne, hvorfor projektmålet må være påvirkeligt heraf.<br />

For at kunne identificere prejektet må jeg derfor undersøge, hvordan det<br />

adskiller sig fra projektet. Prejektet er ikke belyst så indgående, og kendskabet<br />

til prejektet er derfor ikke så stort. Derfor har jeg valgt at tage udgangspunkt i<br />

Herlau og Tetzschners teorier om undervisning i innovationsledelse, for<br />

herigennem at undersøge hvad der karakteriserer prejektet, både<br />

ledelsesmæssigt og organisatorisk, og desuden hvad prejektfasen kan tilføre<br />

projektet af vigtig innovation, som projektet ikke selv afstedkommer.<br />

Til slut i afsnit 1 opsummeres, hvilke forskellige sæt paradigmer der ligger til<br />

grund for henholdsvis projektet og prejektet.<br />

Formålet med de efterfølgende afsnit er at se på de forhold, der i praksis viser<br />

sig at problematisere forestillingen om, at den ideale formel for projektledelse<br />

kan bringe os gennem projektforløbet, så vi kommer sikkert og succesfuldt i hus.<br />

Forhold, som projektformlen i dag enten ikke medtager, eller man som<br />

praktiserende projektleder ikke lægger nok vægt på i projektgennemførelsen.<br />

I afsnit 2 vil jeg se nøjere på projektets forskellige typer usikkerheder. Her tager<br />

jeg tråden op fra Christensen og Kreiner (1991), der gør sig betragtninger over,<br />

6

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!