Indholdsfortegnelse

Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus
Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden
Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007
____________________________________________________________________
forøge indrekompleksiteten og dermed tilkoblingsmulighederne, så man
iagttager sin omverden desto mere opmærksomt og gennem læring 24 hele tiden
at stabilisere sig selv i forhold til den komplekse omverden, der byder på
kontingens 25 og et overskud af muligheder 26 .
Refleksivitet er evnen til at kunne iagttage sine egne iagttagelser, dvs. skiftevis
lade blikket fokusere på omverdenen, dvs. på den anden og på sig selv. Denne
refleksivitet kombineret med evnen til at identificere sig med og stå ved det,
man sætter som sine værdier, er et godt udgangspunkt for en anden central
evne, Qvortrup betegner som værdsættelse 27 . Værdsættelse betyder, at der er
værdier, som man sætter som sine, samtidig med at man anerkender, at andre
kan have andre værdier. Qvortrup mener, at refleksiv værdsættelse er kernen i
vor tids almene dannelse: At kunne argumentere for og praktisere klare værdier,
samtidig med at man anerkender, at det kan være anderledes for andre. (jf.
fystemisk teori og refleksionens domæne, afsn. 3).
Teorierne om kompleksitet og refleksivitet er vigtige værkstøjer og positioner for
projektlederen, der dagligt konfronteres med situationer, hvor man skal
håndtere forskellige typer af usikkerhed, mange relationer og høj kompleksitet
som følge af mange divergerende værdianskuelser.
Det er med afsæt i kompleksitetsteorien, at jeg vil præsentere min sidste case,
som er en opgave, der på mange måder er hyperkompleks både qua dens
størrelse og sammensathed, mange forskellige rettede interesser og værdier
samt politiske bevågenhed. Desuden og ikke mindst ligger der indlejret uanede
potentialer, som kan komme i spil, såfremt opgaven bliver grebet rigtigt an.
Og fordi opgaven er så komplekst sammensat, kan denne indledende fase, som
opgaven p.t. befinder sig i, stadig siges at være en indledende forhandlingsfase,
24 Læring betegner her den form for systemprocesser, i hvilke systemet på baggrund af inputs fra
omverdenen reflekterer over og reviderer sine egne forudsætninger og vurderer kriterierne for sin
egen praksis, ud fra at det også kunne være anderledes (kontingens)
25 ”Kontingens” betyder at et givent fænomen også kunne være anderledes.
26 Denne omverden er karakteriseret ved selvfrembragt uvished og usikkerhed, og dets
grundlæggende karaktertræk er kontingens; det frembringer et overskud af muligheder
27 Anerkendende tilgang eller Apreciative Inquiry (gensidigt påvirkende i en fælles skabt proces)
Cooperider siger, at vi ikke kan undersøge noget uden at påvirke det. På samme gælder, at vi ved at
påvirke én selv dermed også påvirker den anden ( Jacob Storch, 2006)
64