Indholdsfortegnelse

Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus
Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden
Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007
____________________________________________________________________
desværre nok en af de mest fremtrædende former for ”risikovurdering”, man
finder inden for byggeriet – man afgrænser projektet og dermed risici til egen
kontrakt. Så selv om afgrænsningsmetoden afstedkommer et øget fokus på
snitfladerne de ansvarlige imellem, kan det samtidig ikke undgås, at
konsekvensen er, at der opstå huller og oversete risicizoner i projektet på denne
måde.
2.1 Projektets usikkerheder
Christensen og Kreiner (1991) beskriver, hvordan de ser, at projektet bærer to
typer af usikkerheder i sig. Henholdsvis de operationelle usikkerheder, som
knytter sig til de forhold, der påvirker projektets effektive gennemførelse, mens
de kontekstuelle usikkerheder henviser til, hvor turbulente omgivelser projektet
befinder sig i, og i hvor høj grad der er tale om, at projektet har præg af
udviklingsprojekt.
Operationelle usikkerheder
De operationelle usikkerheder relaterer sig til forhold, som påvirker den
smertefrie, effektive gennemførelse af et givent projektforløb (Christensen og
Kreiner 1991) og henviser altså til de håndtag, vi har mulighed for at skrue på,
for derved at påvirke projektet til en mere hensigtsmæssig
projektgennemførelse – fx ved at tilføre projektet flere resurser i form af flere
penge, mere tid, mere mandskab eller gennem effektivisering af projektet, fx
forbedring af samarbejdet eller gennem minimering af spildtid, bedre
vidensdeling mv. Projektledelseslitteraturen og -filosofien bugner af bud på,
hvordan projektoptimering kan foregå, og hvordan redskaber som styring og
planlægning kan sikre målefterlevelsen. (Lean, Trimmet byggeri mv.)
Kontekstuelle usikkerheder
Kontekstuelle usikkerheder relaterer sig til forhold, som kan gøre
projektresultatet mere eller mindre brugbart, effektfuldt og meningsfyldt og kan
kun erfares retrospektivt og er dermed uforudseelige, anfører Christensen og
Kreiner (1991). Derfor har man også meget sværere ved at stille noget op mod
dem, idet der henvises til forhold langt uden for projektets rækkevidde, men
man har muligheden for at gøre sig åben eller modtagelig over for ændringer,
37