Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus<br />
Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden<br />
Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007<br />
____________________________________________________________________<br />
2 Projektets usikkerheder<br />
Grundlæggende forsøger man som projektleder at undgå og begrænse de risici<br />
og usikkerhedsmomenter, der er forbundet med projektgennemførelsen. Dette<br />
ønske, tror jeg, dækker over at komme kompleksiteten til livs. Det kan være<br />
vanskeligt at se i øjnene, at der er blevet flere og flere umulige projekter, hvilket<br />
afspejler, at virkeligheden er blevet tilsvarende uforudsigelig og kompleks. Alt<br />
kan gå galt, og alt går nogle gange galt - derfor er anstrengelserne nogle gange<br />
at betegne som et sisyfosarbejde.<br />
I dette afsnit følges der op på Christensen og Kretiners (1991) betragtninger<br />
over, hvorledes de kontekstuelle forhold spiller ind på et projekt og påvirker den<br />
sikre projektgennemførelse i en sådan grad, at man må genoverveje projektets<br />
mål og midler. Denne holdning repræsenterer nok branchens udfordring meget<br />
godt, men peger måske også på et problem, der handler om afgrænsning eller<br />
grænser - at projektet både ses som værende dybt afhængig af sin omverden,<br />
og dog opfattes adskilt fra denne. For at diskutere dette afgrænsningsforhold<br />
inddrages Mary Joe Hatch, der både peger på projektorganisationens<br />
afgrænsning og bidrager med metoder til afsøgning af den kontekst<br />
(omverdensrelationer), projektorganisationen er en integreret del af og ikke kan<br />
se sig adskilt fra. Men først et par præciseringer.<br />
Implementerings- eller innovationsprojekter<br />
Der sondres mellem implementeringsprojekter og udviklings- eller<br />
innovationsprojekter.<br />
Implementeringsprojekter kendetegnes kort fortalt som de projekter, man på<br />
forhånd har god forkundskab og erfaring med at gennemføre. Forløbet er prøvet<br />
før, og man kender målet, som er defineret på forhånd. Der er med andre ord<br />
ikke stor usikkerhed om projektets gennemførelse.<br />
Innovationsprojekter eller udviklingsprojekter er mere komplicerede, og man har<br />
ikke umiddelbart de fornødne forkundskaber til at gennemføre opgaven. Ofte er<br />
opgaven ikke set i sin afskygning før, og der kan være tale om, at metoder skal<br />
udvikles. Dvs. at der undervejs i forløbet vil ske en læring. Derved opbygges der<br />
33