Indholdsfortegnelse

More documents

Recommendations

Info

Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007 ____________________________________________________________________ Metode og teori For at belyse min problemstilling har jeg indledningsvist i afsnit 1 – Prejekt versus projekt, valgt at gennemgå nogle supplerende teoretiske udlægninger af, hvad der karakteriserer projektformen. I denne fremstilling inddrager jeg Mikkelsen og Riis, der repræsenterer den klassiske projekttænkning, som jeg til daglig støder på i byggebranchen og i Bascon. Mikkelsen og Riis beskriver et projekt som et forløb, der styrer efter realisering af et fast projektmål. Denne synsvinkel er dog ikke dækkende for alle de problemstillinger, man støder på i mange projekter, da en lang række forhold problematiserer projekternes succesfulde gennemførelse og målefterlevelse. Derfor inddrager jeg Christensen og Kreiner, som repræsenterer en anden og samtidig synsvinkel, nemlig at projektmålet er dynamisk og løbende ændrer sig undervejs, idet det ikke er muligt at navigere uden om projektets risici og eliminere usikkerhederne, hvorfor projektmålet må være påvirkeligt heraf. For at kunne identificere prejektet må jeg derfor undersøge, hvordan det adskiller sig fra projektet. Prejektet er ikke belyst så indgående, og kendskabet til prejektet er derfor ikke så stort. Derfor har jeg valgt at tage udgangspunkt i Herlau og Tetzschners teorier om undervisning i innovationsledelse, for herigennem at undersøge hvad der karakteriserer prejektet, både ledelsesmæssigt og organisatorisk, og desuden hvad prejektfasen kan tilføre projektet af vigtig innovation, som projektet ikke selv afstedkommer. Til slut i afsnit 1 opsummeres, hvilke forskellige sæt paradigmer der ligger til grund for henholdsvis projektet og prejektet. Formålet med de efterfølgende afsnit er at se på de forhold, der i praksis viser sig at problematisere forestillingen om, at den ideale formel for projektledelse kan bringe os gennem projektforløbet, så vi kommer sikkert og succesfuldt i hus. Forhold, som projektformlen i dag enten ikke medtager, eller man som praktiserende projektleder ikke lægger nok vægt på i projektgennemførelsen. I afsnit 2 vil jeg se nøjere på projektets forskellige typer usikkerheder. Her tager jeg tråden op fra Christensen og Kreiner (1991), der gør sig betragtninger over, 6
Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007 ____________________________________________________________________ hvorledes de kontekstuelle forhold spiller ind på projektet. Deres synspunkter repræsenterer branchens holdning om, at projektet nok er dybt afhængigt af sin omverden, men dog opfattes adskilt fra denne. For at diskutere dette afgrænsningsforhold vil jeg inddrage Mary Joe Hatch, der fokuserer på projektorganisationens afgrænsning og bidrager med metoder til afsøgning af den kontekst, projektorganisationen er en integreret del af og ikke kan adskille sig fra. Herefter følger afsnit 3, hvor kunderelation og brugerinvolvering drøftes i relation til prejektet. Det er min erfaring, at det er i de tidlige indledende faser, at langt størstedelen af tiden med kunden bruges på at afstemme den fælles projektforståelse, hvorfor denne proces kræver særlig opmærksomhed. Stacey kan her bidrage med en betragtning om, hvorledes den fælles forståelse genereres gennem læring og opbygningen af fælles mentale modeller. Afsnit 4 bygger på anerkendelsen af, at kompleksitet bør være et formende vilkår for projekters opstart. Her trækkes den forståelse af kompleksitet frem, som Lars Qvortrup ser som et grundvilkår for at være til stede i verden – en kompleksitet, som også projekter udspiller sig i og er en del af. Denne kompleksitetsforståelse påvirker den måde, man tænker på, både forud for projektopstart og forinden projektmålet er fastlagt. For at støtte min skriftlige formidling anvender jeg stedvist både egne og andres skitser og modeller. Disse skal stimulere den visuelle måde at opfatte tingene på. Undervejs inddrager jeg forskellige cases, som indholdsmæssigt belyser de aktuelle problemstillinger, jeg gennemgår. Det drejer sig om 3 cases; Kulturstationen i Horsens (programmering af brugerflader), Fra boligområde til bydel (Procesledelse i forbindelse med udvikling og implementering en helhedsplan for byområdet) samt min sideløbende aktionsforsknings case; ”Move” (prejektledelse i forhold til udvikling af børneidræt og faciliteter hertil), Denne aktionsforskningscase udgjorde i første halvdel af dette studieforløb en udforskende og praktiserende del af denne masteropgave. 7
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse Problemfelt ...
Page 3 and 4: Master i Bygherrerådgivning og væ
Page 5: Master i Bygherrerådgivning og væ
Page 57 and 58:
Master i Bygherrerådgivning og væ
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75:
show all

Indholdsfortegnelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?