Indholdsfortegnelse

More documents

Recommendations

Info

Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007 ____________________________________________________________________ 3.5.1 Cirkularitet Cirkularitet bygger på en hypotese om, at alting er forbundet med hinanden i komplekse symmetriske og komplementære relationer. En hændelse opfattes i relation til andre begivenheder, der foregår samtidigt, griber ind i hinanden og gensidigt skaber og/eller vedligeholder hinanden. Man er hinandens årsag og virkning. Verden skabes gennem det sprog, vi bruger om verden. Hvis man tænker lineært i en dialogproces, kan den præges af, at man leder efter ”årsag-virkning”. For eksempel er det din skyld, at jeg var nødt til at afvise dig. Dialogen kan præges af skyld og bebrejdelser. Andre skal ændre sig først, for at jeg kan ændre mig. Konsekvensen kan blive fastlåsning af situationen. I modsætning står cirkulariteten, hvor man ser sig selv som dele af et mønster af begivenheder, forløb og relationer og handlinger. Her kan man se sig selv som årsag og virkning i en samtale. Her arbejder man på at forstå og finde sig selv i mønsteret. Man er nysgerrig over for virkninger og udforsker sammenhænge, man søger efter en mangfoldighed af synsvinkler. Pointen er, at den enkelte kan ændre sig og være med til at skabe en forandring. Projektlederen, der arbejder cirkulært, vil hele tiden skabe bevægelse i interaktion og relationer og sigte mod koordinering af mening hos de involverede parter. 3.5.2 Kontekst Alt ses og forstås i en kontekst. Konteksten konstitueres af elementer, der er til stede i den sammenhæng, man indgår i. For eksempel en given målsætning, hovedopgaven, rollen, kommunikationen, forventninger, tid, økonomi, resultatkrav. Disse elementer indgår og er styrende for den enkelte deltagers perception og mening. Mennesker mødes og kan have forskellige kontekster, de arbejder ud fra. Opgaven for en projektleder er at afklare konteksten løbende og koordinere de involveredes kontekster for at skabe en om muligt ny fælles kontekst eller definere en fælles kontekst. Projektlederens opgave er løbende at afklare konteksten, at tydeliggøre rammerne for de processer, der udspiller sig og skal udspille sig. Kontekstafklaring er at skabe fokus og mening i samspillet mellem aktørerne. 52
Master i Bygherrerådgivning og værdidesign – MBV Arkitektskolen Århus Titel: ”At vide hvad man ikke ved” – pre- og projektledelse i en kompleks verden Mette Albrechtsen, arkitekt m.a.a. Århus, december 2007 ____________________________________________________________________ 3.5.3 Domæner En systemteoretiker Humberto Maturana (1987) taler om tre domæner som tre positioner for kommunikation. • Handlingens eller produktionens domæne. Her producerer og handler man som menneske. Her er opgaven: Hvad skal man gøre? Her taler man om, hvad der er opgaven, her er man i realiteternes verden. Her definerer man mål, midler og metoder, og her handles og arbejdes, men der opstår problemer, hvis der er flere versioner af, hvad der er rigtigt eller forkert. • Refleksionens domæne. Her er opgaven: Hvordan forstår man det, der sker? Her sker der udforskning og multiplicering af synsvinkler. Alle versioner er ligeværdige, her ser man på tingene udefra, her sker ingen overtalelse. Man undersøger og udforsker og ser efter mønstre i tingene, her opstår der problemer, hvis der kun er én version. • Det personlige eller æstetikkens domæne. Her er opgaven: Hvad er vigtigt? Her er fokus på fagidentitet og personlig identitet. Her er der plads til følelser og holdninger, men også smag og behag. Pointen er, at i arbejdet bevæger man sig fra handlingen over refleksionen og tilbage igen. Man kan ikke professionelt set bevæge sig fra det personlige domæne og til handlingens domæne, da den personlige smag og behag eller følelsesmæssige optagethed kan med-styre mine handlinger. I det professionelle liv bevæger man sig over refleksionens domæne til handling. Der vil altid forekomme forstyrrelser i handlingens domæne og disse kan undersøges og udforskes i refleksionens domæne. Dette kan skabe viden og begribes og dermed skabe grundlag for nye handlinger. Vi kan ikke i længden reagere på forstyrrelser i handlingens/produktionens domæne ved ”forsøg fejl reaktioner”, det giver ikke viden og indsigt. Refleksioner er forudsætning for double-loop læring, se senere. Refleksionens domæne Handlingens eller produktionens domæne Det personlige eller æstetikkens domæne Figur 3.4 Domæneteorien, (Egen tilvirket model), Humberto Maturana (1987) 53
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse Problemfelt ...
Page 3 and 4: Master i Bygherrerådgivning og væ
Page 51: Master i Bygherrerådgivning og væ
Page 75: Master i Bygherrerådgivning og væ

Indholdsfortegnelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?