Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad vil jeg nedenfor gennemgå for at fremme læsevenligheden. De fleste graffitibetegnelser er engelske, da ikke alle ord egner sig til at blive oversat eller fordansket. Black books: En skitsebog, hvori graffitimalerne konstant øver deres stil og teknikker. Bombe: At lave graffiti så mange steder som muligt. Hvis man har bombet meget, kan man få status som king, også kaldt smadderkonge, på engelsk Bombers. Buffet: Når graffiti bliver overskrevet af andre gadekunstnere eller fjernet. Crew: En lille eller stor gruppe af graffitimalere med et fælles crewnavn. One: betegnelsen på graffitimalerens graffitinavn/pseudonym. Skriver: Betegnelse af en graffitimaler. Er fordansket fra det engelske ord Writers. Introduktion til graffiti Selvom graffiti på mange måder kan virke banalt og lige til, når vi møder den i det offentlige rum, så er der overraskende mange lag nedenunder alt det, øjet umiddelbart ser. Derfor vil nedenstående afsnit forsøge at dykke ned i disse lag, for forhåbentligt at skabe en større forståelse for graffiti, der vil være til gavn for den videre undersøgelse og diskussion af specialets problemformulering. Formålet er at undersøge, hvad graffiti er, og jeg har i specialet valgt først at forsøge at undersøge graffiti fra miljøets vinkel, for dernæst at undersøge, hvordan graffiti bliver behandlet af udefrakommende, med henblik på samfundspotentielle og -skadelige synspunkter. Da det hele begyndte: Det at sætte tegn eller at skrive på en væg er ikke et nyt fænomen og er ikke opstået i forbindelse med graffiti, som vi kender det i dag. Allerede for ca. 20.000 år 16
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad siden malede jægerne historier på hulevægge 31 , og i middelalderen har pilgrimme skrevet eller indridset i klostermurerne som vidnesbyrd på deres tilstedeværelse 32 . Noget senere, i 1820érne, er der beviser på et ”næsten” tag, eller et vidnesbyrd – ”Kilroy was here”. Angiveligt var det den østrigske tjenestemand Joseph Kyselak, der stod bag dette tag. Det var ikke hans egen opfindelse, men han tog det skridtet videre, og af nogle betegnes han som den første oprindelige tagger 33 . Kyselak skrev de tre ord i alle de byer, han befandt sig i, og han gjorde det overalt 34 , hvilket han blev meget kendt for. Omkring seksten af Kyselaks tags er dokumenteret og bevaret den dag i dag 35 . Mange år senere, sidst i 1960erne og først i 70erne, startede en bevægelse i New York, som i stor grad også handlede om at sætte tegn og vidnesbyrd i det offentlige rum, nemlig graffitien. Graffiti er ofte blevet betegnet som en del af hiphopkulturen, og det er til dels sandt. Ifølge Mariane Hedegaard, der er forfatter af bogen Graffiti som engagement 36 (2002), opstod hiphoppen i starten af 70érne, nogenlunde på sammen tid som graffitien, men fik først rigtig gennembrud i 80érne. I stedet mener Hedegaard, at graffitiens start handlede mere om at udviske race- og klasseforskel, og at man skal se på graffiti og hiphop som to forskellige bevægelser og udtryksformer, som udviklingsmæssigt har krydset hinanden og en overgang har været kædet sammen 37 . Andre mener, at graffitiens opstart kan hentes i en bandereference. I 60érne og start 70érne i New York var byen påvirket af Vietnam krigen og en stigende heroinepidemi, der kulminerede i frustrerede bander, der styrede gaderne. Banderne var kendt for at markere deres territorium med graffiti, men i følge bogen Tag Town 38 (2008) af Martha Cooper valgte nogle unge i stedet at bruge malingen til et sjovt og spændende alternativ til den vold og modløshed, der fandt sted i denne periode i New York. De udviklede en leg, hvor de skrev deres 31 Holm R., Jesper Roos Jacobsen og Mads Steen ( 2004) s. 4 32 Holm. R et al. (2004) s. 4 33 Waymarking.com (2009) 34 Cooper (2008) s. 7 35 Waymarking.com (2009) 36 Hedegaard (2002) 37 Hedegaard (2007) s.114 38 Cooper (2008) 17
Page 1 and 2: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 15: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 67 and 68:
Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
show all

Graffiti - the forbidden art - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?