Graffiti - the forbidden art - Forskning
Graffiti - the forbidden art - Forskning
Graffiti - the forbidden art - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Graffiti</strong> – den forbudte kunst<br />
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne<br />
Af Diana Langvad<br />
og ude var de spændende og banebrydende kunstnere 105 . Denne tendens ebbede<br />
dog, angiveligt uden grund, stille ud, men igen i 90érne blev befolkningens appetit<br />
for graffiti stor, og man kan forestille sig, at det skete i kølvandet af street <strong>art</strong>s<br />
udbredelse, som blandt andet blev introduceret i Danmark i denne tid og i New York<br />
havde nået at blive udbredt og populært. Snyder forklarer at succesfulde illegale<br />
graffitikunstnere samlede blackbooks af deres graffiti arbejde og blev accepteret på<br />
kunstskolerne. Her lærte de om kunst, grafisk design, fotografi, videoredigering og<br />
film. Disse tilegnelser hjalp flere graffitimalere på vejen til selv at producere<br />
professionelle graffitimagasiner, videoer og websites. Det betød, at flere også<br />
begyndte at male graffiti på lærred og bevægede sig ind på gallerierne igen. Disse<br />
værker var dog ikke graffiti, som man ser det i det offentlige rum, men brugen af<br />
spraymaling og graffitibogstaver afslørede, at disse kunstner havde bevæget sig i<br />
graffitimiljøet, men nu havde en kunstskoleuddannelse 106 .<br />
Mange kriminologer peger på, at det er normalt, at unge mennesker forøger deres<br />
kriminelle aktiviteter, når de bliver ældre, men Gregory J. Snyder har i sine<br />
undersøgelser af graffiti og dens aktører fået afkræftet denne kendte fordom, som<br />
ellers er grobund for kritiske holdninger om graffiti, og som lægger til grund for<br />
antigraffitilove, som jeg vil komme nærmere ind på senere. I stedet for at udvikle sig<br />
til endnu mere kriminelle personer, i deres voksen liv, uddanner skriverne sig ofte<br />
og skaber karriere på baggrund af deres erfaringer med graffiti. Karrieremål som<br />
professionelle vægmalere, grafisk designere, kunstnere indenfor ”fine <strong>art</strong>” og<br />
tøjdesignere er ofte set blandt skrivere, forklarer Snyder. Men der forekommer også<br />
karrierer indenfor graffitiindustrien, som eksempelvis at dokumentere kulturen i<br />
magasiner, videoer og på websites samt at bruge sin kunstneriske kunnen til at<br />
blive tatovører eller designe specialiseret blæk og maling til dåser osv. 107 . Årsagen<br />
hertil, mener Snyder, er at graffiti indeholder binære modsætninger; det er ulovligt<br />
og lovligt, kriminelt og kunst, vandalisme og en samfundsservice. Disse er, ifølge<br />
Snyder, nøgleordene for at forstå, hvordan man kan lave karriere som graffitimaler.<br />
105<br />
Snyder (2009) s. 25<br />
106<br />
Snyder (2009) s. 43<br />
107<br />
Ibid. s. 10<br />
42