Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad mærkers brug af gadekultur. Blandt andet siger han ”your luxery is our misery”, og foruden et ønske om at tage graffitien tilbage på gadeplan og væk fra den kommercielle verden, lægger handermed også en modstand til det kommercielle. I maj 2012 oversprøjtede Kidult Marc Jacobs vinduer i SoHo, med ordet ART. Marc Jacobs svarede dog tilbage på Kidults propaganda og lavede en bomulds t-shirt med motivet af Kids hærværk på deres ruder og satte dem til salg for 689 dollars stykket – penge Kidult aldrig for del i 101 . Dette modsvar giver et billede af, hvor stor en magt de store kommercielle mærker har, og det kan være med til at forklare, hvorfor Kidult er så dediceret i sin kamp mod disse mærker. Så dediceret at han har startet en ”Army” med krigere, der deler samme holdninger som Kidult og er villige til at løbe risikoen, der er ved at oversprøjte de kommercielle mærkevarers vinduesruder for at gøre op med den kommercielle magt. Et andet eksempel på modstand, jeg her vil nævne, stammer fra bogen Against the Wall 102 (2010) af Willian Parry, der blandt andet beskriver den engelske street artist Banksys kamp mod uretfærdigheden omkring muren mellem Palæstina og Israel. ”The Israeli government is building a wall surrounding the occupied Palestinian territoriums. It stands three times height of the Berlin Wall and will eventuallly run for over 700km – the distance for London to Zurich. The wallis illigal under international law and essentially turns Palestinia into the world´s largest open prison. It also makes it the ultimate activity holiday destination for graffiti writers.” I d e c 101 Fashionista.com (2012) 102 Parry (2010) 103 Parry (2010) s.9 - Banksy. 103 40
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad ember 2007 flyttede Banksy og en London-baseret organisation, kaldet Pictures on Walls, deres årlige indsamling ”Santa´s Ghetto” fra London til Betlehem. De inviterede fjorten internationale og lokale gadekunstnere med. Konceptet gik ud på, at kunstnere skulle lave kunstværker egnet til salg, som skulle sælges på aktion til offentligheden. Hagen var, at de der ville byde på værkerne, måtte personligt rejse til Betlehem og opleve tilstanden dernede for at byde på værkerne. Foruden at lave kunstværkerne som skulle aktioneres, udnyttede kunstnerne den store væg rundt om Palæstina til at ytre deres personlige politiske budskaber. Inden for bare et par uger havde Santa´s Ghetto indsamlet over 1 million dollars fra kunstsalget, som gik til flere lokale velgørende formål. Ydermere bragte tiltaget og den politiske street art og graffiti, der var udført på muren, verdens opmærksomhed, og Palæstina kunne mærke, at de ikke stod alene 104 . Udvikling fra gade til institution: I takt med at graffiti fik sit stempel som et ulovligt samfundsforfald i slut 70érnes New York, havde skriverne, ifølge Gregory J. Snyder, svært ved at betragte dem selv som andet end kunstnere. Årsagen hertil var den nye store interesse i denne nye urbane kunst. Magasiner begyndte at skrive om dem, gallerierne inviterede dem indenfor, og europæerne fløj New York skrivere til Europa for at male og fortælle om denne nye spændende kunstform. På grund af ovenstående interesse fra andre byer og lande eksploderede graffitien i 1980érne, og der blev lavet flere film og bogudgivelser om graffiti. Navne, som ZEPHYR, LADY PINK, SEEN og FUTURA fra undergrunden i New York, opnåede at blive verdensberømte på grund af deres medvirken i filmene og bøgerne og blev dermed direkte formændene for graffitikunsten og stilen i andre lande. Denne udvikling betød, at flere skrivere blev inviteret til at udstille på vigtige museer i Europa, som blandt andet Baymans van Beuningen Museum i Rotterdam, og som tidligere nævnt i dansk kontekst, Louisiana – Museum of modern arts udstilling i 1984. Snyder forklarer, at denne berømmelse dog kun havde en indvirkning i Europa – hjemme blev de betragtet som kriminelle, 104 Parry (2010) s.9-13 41
Page 1 and 2: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 39: Graffiti - den forbudte kunst - en

Graffiti - the forbidden art - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?