Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad benævnes graffiti som en postmoderne kunstform, der beskriver en subkulturs fortælling. Et alternativt billedsprog, der kan tilbyde og realisere nye oplevelser, erfaringer og perceptioner, og hvor der gennem graffitien kan skabes et rum, hvor man kan indskriver sig performativt via en frigørelse fra sine tanker og et oprør mod den internaliserede kontrol. Graffiti bliver fremført som et potentiale til branding af byen, da den ved sin tilstedeværelse bevidner om et område, hvor der hersker kreativitet og liv. Men graffiti bliver også set som et farligt medie, lavet af farlige vandaler, der kan betragtes som visuel forurening og hærværk, der er med til at skade et områdes orden. Dette på trods af at graffiti kort efter sin fremkomst blev stemplet som kunst og som et relevant billede på, hvad mennesker mener om kunst. Graffiti har tidligt oplevet en status som kunst underlagt institutionelle rammer, og gennemgår i dag en betinget form for legalisering. Men graffiti er en subkultur og en modkultur, og den lever blandt andet i kraft af dens illegale eksistens, og meget tyder på, at den uden denne ville miste sin mening og sit eksistensgrundlag. Det postmoderne I dette afsnit vil begrebet postmodernisme blive undersøgt samt de tendenser, som kan ses i forlængelse af denne, for at skabe en forståelse af begrebet det postmoderne, men også for at skabe forståelse for denne tids tilbøjeligheder. Formålet er at komme tættere på besvarelsen af specialets anden delundersøgelse Hvordan forholder graffiti sig til de postmoderne forhold? . Modernisme vs. postmodernisme: For at vise overgangen fra modernismen til postmodernismen, som er den tid specialet omhandler, inddrages her bogen Har modernismen fejlet? (2006) af Suzi Gablik 169 , hvor netop dette bliver belyst. Gabliks udgangspunkt i hendes 169 Gablik (2006) 66
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad undersøgelser indkredser sig til New York, men overordnet giver undersøgelsen en generel beskrivelse af de postmodernistiske træk. Gablik forklarer, at modernismen er det udtryk, man har anvendt for at beskrive de sidste hundrede års kunst og kultur, men ved overgangen til postmodernismen er der sket et forfald. Dette forklarer hun med, at overgangen har betydet, at gældende konventioner har ændret sig, og kunsten lader til at været nået sin grænse, hvor hvad som helst kan betragtes som kunst. Hun beskriver postmodernismen som den modernistiske kulturs sammenbrud og stiller spørgsmålstegn ved, hvad vi har vundet, nu hvor avantgarden har udtømt sine opgaver, og hvad vi kan tabe som følge af, at den forsvinder fra scenen 170 . Gablik opridser nogle af de forandringer ved kunsten, der er forekommet i det 20. århundrede, og dem vil jeg nedenfor gennemgå. I 1950érne var ideen, at ingen andre end kunstneren selv forstår kunst, for ingen er så interesseret i kunsten, dens mål og midler som kunstneren. I den tid var der omkring halvtreds moderne kunstnere i New York, som alle var afhængige af hinanden for at finde støtte. Desuden var omstændigheder svære for kunstnerne, da der blot var omkring en snes gallerier. I 1961 var der kun omkring 25 moderne kunstnere i New York, der kunne leve af sin kunst. Dette anser Gablik som et godt billede på den modvilje, befolkningen havde mod den moderne kunst, som hun dog beskriver som et mysterium på lige fod med, at kunsten var begrænset til en lille elite. I start 80érne skete der dog en drastisk ekspansion, som, ifølge Gablik, er svær at forklare med en enkelt begivenhed. Kunstmarkedet i New York var nu på omkring to milliarder dollars om året, og omkring 14000 kunstnere var knyttet til et kunstgalleri. Denne ekspansion tyder på, at den fjendtlighed og ligegyldighed, som kunsten førhen har været indordnet, er forvandlet til begejstring og et større publikum 171 . Postmodernismen er opstået. Gablik mener ikke at postmodernismen er en revolution i stil men mere en tendens af øgede forventninger fra alle. Det 170 Gablik (2006) s. 23 171 Gablik (2006) s. 24 67
Page 1 and 2:
Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 65: Graffiti - den forbudte kunst - en
show all

Graffiti - the forbidden art - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?