Graffiti - the forbidden art - Forskning

Graffiti – den forbudte kunst
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne
Af Diana Langvad
udfoldelser og den kunstneriske proces, frem for den økonomiske effekt af
innovation og kunstnerisk kreativitet. Skot-Hansen mener, at kunstnerne er byens
kulturelle nerve, og det værende sig ikke bare en vis gruppe af kunstnere men også
de, der forholder sig til en postmoderne storbys logik for kulturel kreativitet, som vi
tidligere har fået benævnt, som eksempelvis værende kunstnerisk intervention og
medskaben i det offentlige rum. Hun pointerer, at kunstverdenens autonomi og
autoritet på flere måder er udhulet, men det har ingen effekt på, at den
kunstneriske verdens indflydelse aldrig har været større. Det der kan være en bi-
effekt til denne manglende autonomi og autoritet, siger Skot-hansen, er, at
kortsigtede kulturpolitiske løsninger baseret på rationaler af økonomisk karakter er
med til at tvinge kunstnerne til at rette ind efter nogle krav, der i sidste ende kan
være ødelæggende for den vitalitet og kunstneriske kreativitet, der er
forudsætningen for deres betydning i storbyens rum 134 . I denne forbindelse nævner
hun Berlin som et eksempel på en by, der er blevet en magnet for kunstnere og
dermed blevet den mest internationale og dynamiske kunstmetropol i Europa på
grund af byens egen tilstand af konstante opbrud og udvikling. Hun henviser til
Videokunstneren Gitte Villesen, der benævner, at bylivet i Berlin ikke er så
organiseret, som vi ser det i Skandinavien. I det hele taget er stemningen mere
anarkistisk, de få regler der er, bliver ikke fulgt særlig nøje, og der er mere plads til
forskellighed, som er med til at give en særlig form for frihed 135 . Skot-Hansen
forklarer, at den store kunstscene i Berlin ikke er bystyret, men er skabt på initiativ
fra kunstnerne selv. Det afholder dog ikke byen fra at leve højt på det image, som
kunsten har ført med sig. Uffe Andreasen, Kunstråd ved den danske ambassade,
fortæller, at kunstscenen har brandet Berlin, og i sidste ende er med til at trække
kapital til byen. Kunsten i sig selv tjener ingen penge, men indirekte har den en
effekt på byens vækst og økonomi, fordi den blandt andet tiltrækker flere grene af
kreative industrier. Ej heller er der penge i det for kunstnerne, men det, der
trækker, er den internationale og anarkistiske miljø, der skaber åbenhed for nye
134 Skot-Hansen (2007) s. 58
135 Ibid. s. 59
50