Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad være til at danne grupper, eller at blive en del af en subkultur, der går i mod alt det pæne og skaber kunst på egne betingelser. Så når graffitien eller dennes bagmænd nægter at lade sig indordne og udvise hensyn til det øvrige samfunds normer, kan man sige, at det, i samhørighed med avantgardens intentioner, sker på baggrund af en utilfredshed af tilstandene, som de ser ud nu. Der er flere gange i opgaven blevet nævnt en afstand fra graffitimalernes side til reklamer i det offentlige rum, som de mener er støjende visuel forurening, og generelt den kommercialisering, som synes at være styrende i det postmoderne. Samtidig med at graffitikulturen agerer ud fra postmodernistiske tendenser, tager den også afstand fra den gennemsyrede kommercialisering, som denne tid er underlagt. Endvidere er der også fremhævet en afstand til alt det ”pæne” i samfundet, hvor normen er, at en pæn by er en ren by uden forurening som graffiti. I graffitimalernes optik går en ren by for at være en kedelig og trist by. Så ved at udøve graffiti på byens mure, DSBs toge og befolkningens vægge har graffitimaleren gjort op med ”renheden” og ”pænheden” i samfundet samt givet et klart statement om, at hvis reklamer må ”forurene” det visuelle rum, så må de også, samtidig med at de kræver deres ret til at være medskabende, oplevelsessøgende og kreative i det offentlige rum. Subkultur I dette afsnit undersøges begrebet subkultur, da en forståelse af dette begreb er nødvendigt for at kunne besvare specialets hovedspørgsmål og for at besvare underspørgsmålet, Hvordan kan graffiti betragtes som subkultur? Først undersøges de teorier, der ligger bag begrebet subkultur, dernæst undersøges subkultur i et offentlig og mere nutidigt perspektiv, for dernæst at indgå i en diskussion af graffitis subkulturelle tilstand. Teorierne bag begrebet subkultur: I afsnittet Arbejdsungdommen mellem afvigelse og modstand, fra bogen Ungdom – en stil et liv 199 (1986), beskriver Joi Bay og Kirsten Drotner de amerikanske og 199 Bay & Drotner 76
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad engelske studier omkring ungdomskultur og subkultur, som ligger bagved flere fremtidige studier af disse fænomener. De engelske studier kommer hovedsagelig fra CCCS (Center for Contemporary Cultural Studies), som mener begrebet ungdomskultur, som værende fælles for en hel generation, er for snævert, og taler derfor i stedet om subkulturer. Med subkultur menes ”under”-kulturer, men i flere betydninger: underdeling af en større kultur, en underordnet og i mange tilfælde en undertrykt kultur. Subkultur er og defineret som værende afvigende i forhold til de dominerende normer. Dette viser sig ved overtrædelser af de formelle og uformelle regler for, hvordan man opfører sig 200 . Det er minoritetsgrupper, der bliver opfattet som afvigende, derfor er det typisk etniske, seksuelle, religiøse og politiske minoriteter, der fungerer som afvigere, og derved oftest her man finder eksempler på subkulturer. Bay og Drotner forklarer, at de engelske subkulturteorier har været inspireret af to meget forskellige videnskabelige traditioner, den klassiske kriminologi fra USA og de kritiske engelske kulturanalyser 201 . Subkulturbegrebet stammer fra den tidlige amerikanske kriminologi. Det var især sociologer fra Chicago, der interesserede sig for disse kulturer og udviklede den videnskabelige metode til at udforske subkulturer, og teorierne fik derfor kaldenavnet Chicagoskolens teorier. Disse sociologer interesserede sig i første omgang for de gamle arbejder- og slumkvarterer i storbyerne, da det var her, de sociale afvigelser fandt sted 202 . I første omgang forklarede de koncentrationen af afvigelser i disse kvarterer som et resultat af en mangel på social organisation og kulturel fællesskab, da disse kvarterer ofte fungerede som indslusningsområder for indvandrere og derfor var præget af høj flyttefrekvens og flere etniske mindretal. Dette betød, ifølge Chicagoskolen, at den sociale kontrol, som oftest er baseret på håndhævelsen af fælles normer, og som fungerer i mere stabile miljøer, var sat ude af kraft. Alt dette kunne ses som en forklaring på de unges afvigende adfærd og opstandelsen af subkulturer. Denne opfattelse af subkulturerne som forvrængede udgaver af middelklassen er senere blevet anfægtet, forklarer Bay og Drotner. Som 200 Bay & Drotner (1986) s. 9 201 Bay & Drotner (1986) s. 10 202 Bay & Drotner (1986) s. 10 77
Page 1 and 2:
Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 75: Graffiti - den forbudte kunst - en
show all

Graffiti - the forbidden art - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?