Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad Et af nedslagspunkterne ved skiftet fra moderniteten til postmoderniteten er det ændrede og udvidede kunstbegreb, der forekom, hvilket betyder at kunst ikke længere er noget ophøjet og kontemplativt, men langt mere mangfoldigt, henlagt kommercielle magter og en del af hverdagslivet. Det postmoderne kunstbegreb er bygget op omkring avantgardebevægelsens modstand til det borgerlige kunstbegreb, og avantgarden må siges at have lagt stenene til denne vej. Graffiti opstod omkring i en tid, hvor modernitetens normer ophørte, og postmoderne tendenser for alvor fik sin indvirkning, og hvis avantgardens brede kunstbegreb ikke havde fået vundet indpas i samfundets måder at forstå kunst, kan man antage at graffitiens eksistens, havde set meget anderledes ud i dag. Dels havde graffitien nok aldrig fået sit kunststempel, og dels havde den ikke været underlagt det nuancerede syn, som i dag er gældende. Når en subkultur betegnes som en normafvigende minoritet, der viser sig ved overtrædelser af de formelle og uformelle regler for, hvordan man opfører sig i et samfund, vil graffiti i dens fulde eksistens, med tags, throw-ups og pieces udført i dette offentlige rum, uden tvivl betegnes som en subkultur. Det kan dog være svært at benævne den som sådan, når subkultur bliver et offentligt anliggende og bliver underlagt et differentieret syn i samfundet, medmindre man betegner alle kulturelle instanser som subkulturer, hvilket der ikke må siges at være belæg for. Graffiti har altid, om der er tale om 1., 2. eller 3. generation af graffitimaleren, handlet om at sætte sit tegn i det offentlige rum i et forsøg på at opnå berømmelse og markere sit ståsted i samfundet, på baggrund af forskellige årsager og holdninger. Men i og med at den er (blevet stemplet som) en subkultur, ligger der et anarkistisk og modkulturelt udtryk i graffiti, der lader til at bære dens eksistensgrundlag. Da graffiti i dag bliver betragtet differentielt, ved at pieces til dels ikke længere betragtes som hærværk, men i stedet kunst i det offentlige rum, brydes graffitiens eksistens i to, hvor tags og throw-ups er hærværk, og (lovlige) pieces er kunst. Dette kan have konsekvenser for graffitis fortsatte virke som subkultur, men også dens virke som graffiti i dens egentlige 82
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad forstand. Da man kan sige, at graffitiens tredje ben, piecet, ikke længere kan betragtes som noget subkulturelt, idet udførelsen af denne ikke længere anskues som noget normafvigende. Denne tolkning ses i kontekst til avantgardens død, der skete i kølvandet af postmodernitetens mangfoldige kunstbegreb, der ikke længere gav den belæg for at eksistere. Og med denne betragtning for øje kan det udledes, at i og med, at graffiti anses med et mere og mere differentieret syn, kan konsekvensen være, at den mister sin mening og forsvinder. Der er dog ikke noget, der tyder på at dette er ved at ske, endnu. Der er forskellige årsager til at denne tendens, altså det nuancerede syn på graffiti, er opstået, og det kan hovedsagelig ses i forlængelse af graffitiens kunststempel, men også street arts popularitet i det offentlige rum. Street art, på lige fod med pieces, betragtes som kunst, da de med deres udtryk nemt kan sammenlignes med, hvad vi forstår som kunst. Tags og throw-ups er derimod ikke umiddelbare æstetiske og betragtes derfor ikke som kunst. Med den optik kan man ikke sige, at graffiti er ved at uddø, for i og med, at der stadig løber elementer af modkultur i graffitiens årer, vil den stadig kunne betragtes som subkultur. Graffiti har gennem de sidste årtier gennemgået op og nedture i forhold til holdninger omkring denne kultur. I 80érnes Danmark blev den genstand for en institutionalisering, som betød at graffitien boomede i det offentlige rum i denne tid. Dette medførte dog en stærk modstand mod graffitien, og der blev indført antigraffitilove og nedlagt lovlige graffitivægge i 90érne. I 2000 tallet er graffitien igen blevet populært, hvilket kan ses i forlængelse af street artens fremkomst, og frem for modstand, studeres den som et samfundsmæssigt potentiale. Der arbejdes med et differentieret syn på graffiti, og det har lagt an til genåbningen af gamle graffitivægge og anlæg til nye. Det er derfor ikke til at vide, hvad der næst sker med graffiti, der efter min mening kan gå flere veje. Enten forøges det nuancerede syn på graffiti, og der medtages throw-up og tags, og graffiti bliver som en samlet pakke betragtet som kunst, og derved kan den ikke længere betragtes som en subkultur, og den vil derfor miste sin mening, som det skete med avantgarden, og den vil forsvinde. Eller også vil dette differentierede syn på 83
Page 1 and 2:
Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 81: Graffiti - den forbudte kunst - en
show all

Graffiti - the forbidden art - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?