Graffiti - the forbidden art - Forskning

Graffiti – den forbudte kunst
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne
Af Diana Langvad
første til at flytte graffitien væk fra dens piece-dage og hen imod en mere
masseproduceret størrelse. Deres plan var at male hurtige to-farvede pieces på hver
eneste togvogn på en linje for at opnå status som ”King”. Ved at udvikle en stil, som
kun bestod af to farver og gik væk fra den mere besværlige ”wildstyle” stil til de
mere overkommelige ”bubble” bogstaver, fik de mulighed for at sprede deres navn
ekstremt hurtigt og på mange steder. Angiveligt skulle IN have lavet over fem
tusinde throw-ups, han stoppede med at tælle, da han nåede til dette tal. Andre
skrivere indså, at de med denne stil kunne masseproducere deres navn og hurtigt
forøge deres berømmelse. Dermed blev Throw-ups den mest fundamentale teknik
til at udbrede sit navn ”getting up”, og der udviklede sig en hård afgrænset linje
internt i kulturen, mellem ”Piecers”, de der lavede pieces og ”Bombers”, der
udelukkende ønskede at udbrede sit navn så bredt som muligt og ikke gik så meget
op i selve det æstetiske virke. Derfor har de fleste sociologiske studier om
graffitikulturen også antaget, at det, der skiller vandende internt i kulturen, er
forskellen på ”pretty piecers” og ”crude bombers”, men ifølge Snyder ligger
opdelingen af skriverne i miljøet mellem ”Toys”, der er nybegyndere og ”Masters”,
de øvede. Snyder mener, at selvom nogle skrivere mangler evnen eller ønsket om at
bliver ”Masters”, så er ”Bombers” perfekte med deres tags og Throw-ups, og det vil
være forkert at tro, at disse ikke bliver respekteret af deres bagland, eller at tags og
throw-ups mangler stil. På mange måder er det ”Bombers” og ikke de, der laver
flotte lovlige pieces, der er de sande stjerner i denne kultur, forklarer Snyder 56 .
Throw-ups er lavet med en mørk outline farve og en lysere fill-in farve. De er lavet
med utrolig hastighed og laves oftest om natten. For at udføre et throw-up laver
skriverne først en outline med en lysere farve og fylder det ud, derefter laves en
anden outline ovenpå med en mørkere farve, som danner rammen rundt om det.
Præcision af bevægelser og kontrol over spraydåsen er uhyre vigtig for et
kompetent throw-up. Det kræver en form for fysisk performance, da skriveren må
kaste hele sin krop ind i værket med svajene arme, som koordineres med benene,
56 Snyder (2009) s. 40
25