Graffiti - the forbidden art - Forskning

Graffiti – den forbudte kunst
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne
Af Diana Langvad
siden malede jægerne historier på hulevægge 31 , og i middelalderen har pilgrimme
skrevet eller indridset i klostermurerne som vidnesbyrd på deres tilstedeværelse 32 .
Noget senere, i 1820érne, er der beviser på et ”næsten” tag, eller et vidnesbyrd –
”Kilroy was here”. Angiveligt var det den østrigske tjenestemand Joseph Kyselak,
der stod bag dette tag. Det var ikke hans egen opfindelse, men han tog det skridtet
videre, og af nogle betegnes han som den første oprindelige tagger 33 . Kyselak skrev
de tre ord i alle de byer, han befandt sig i, og han gjorde det overalt 34 , hvilket han
blev meget kendt for. Omkring seksten af Kyselaks tags er dokumenteret og bevaret
den dag i dag 35 .
Mange år senere, sidst i 1960erne og først i 70erne, startede en bevægelse i New
York, som i stor grad også handlede om at sætte tegn og vidnesbyrd i det offentlige
rum, nemlig graffitien. Graffiti er ofte blevet betegnet som en del af
hiphopkulturen, og det er til dels sandt. Ifølge Mariane Hedegaard, der er forfatter
af bogen Graffiti som engagement 36 (2002), opstod hiphoppen i starten af 70érne,
nogenlunde på sammen tid som graffitien, men fik først rigtig gennembrud i 80érne.
I stedet mener Hedegaard, at graffitiens start handlede mere om at udviske race- og
klasseforskel, og at man skal se på graffiti og hiphop som to forskellige bevægelser
og udtryksformer, som udviklingsmæssigt har krydset hinanden og en overgang har
været kædet sammen 37 . Andre mener, at graffitiens opstart kan hentes i en
bandereference. I 60érne og start 70érne i New York var byen påvirket af Vietnam
krigen og en stigende heroinepidemi, der kulminerede i frustrerede bander, der
styrede gaderne. Banderne var kendt for at markere deres territorium med graffiti,
men i følge bogen Tag Town 38 (2008) af Martha Cooper valgte nogle unge i stedet at
bruge malingen til et sjovt og spændende alternativ til den vold og modløshed, der
fandt sted i denne periode i New York. De udviklede en leg, hvor de skrev deres
31 Holm R., Jesper Roos Jacobsen og Mads Steen ( 2004) s. 4
32 Holm. R et al. (2004) s. 4
33 Waymarking.com (2009)
34 Cooper (2008) s. 7
35 Waymarking.com (2009)
36 Hedegaard (2002)
37 Hedegaard (2007) s.114
38 Cooper (2008)
17