Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad graffiti, da de lovlige vægge lader til at mætte graffitimalernes trang til at udføre graffiti. Det lader til, at hvis graffitimiljøet får talerør og får mulighed for at være meddelagtig i beslutninger, har de tendens til at udvise større respekt for folks ejendomsret, i og med at mængden af den ulovlige graffiti faldt efter tiltaget. Ifølge en artikel i Politiken, S og R vil have flere mure til graffiti 163 fra 2009, fik København i 2007 et 70 meter langt plankeværk ved Nørrebro station, hvor graffitimalere kan male frit og lovligt. I 2009 annoncerede partierne S og R, at de ville have gjort gadegalleriet permanent, og der blev planlagt at etablere en række tilsvarende steder på Israels Plads, Islands Brygge og i en række af byens underjordiske tunneller. Ifølge artiklen mener partierne S og R, at indsatsen mod graffiti skal differentieres, så man bruger ressourcerne der, hvor den skader folks private ejendomsret eller er til fare, som på eks. trafikskilte. Simon Strange (S), der er medlem af Borgerrepræsentationens kultur- og fritidsudvalg, mener i samråd med ovenstående ikke, at kommunen skal løbe ud med det samme, når nogen har lavet en sjov intervention i byrummet, ved for eksempel at male en bænk lyserød i stedet for grøn. I stedet mener han, at der med den rette belysning, og måske en kurator, kan skabes en slags undergrundsgalleri. Det lader altså til, at der er en interesse i at gøre graffiti og gadekunst generelt mere spiseligt for borgerne. I artiklen udtaler graffitimaler Lars Petersen, at han mener at flere lovlige vægge er en god idé, for han mener, der er alt for mange malere om alt for få vægge, hvor de kan få lov at udfolde sig kreativt. Han mener dog ikke, at det er betydningsfuldt, om ulovlig graffiti stiger eller falder ved sådan en indsats, men at man skal se de lovlige vægge som et kulturtilbud til graffitimalerne 164 . I forlængelse af ovenstående, blev der i 2009 besluttet, ved et flertal fra københavnske borgerrepræsentation, at kommunen skal forsøge sig med et differentieret graffitisyn 165 . Dette differentierede graffitisyn betyder at kommunen vil skelne mellem gadekunst, kommunikation fra kulturlivet, som klistermærker og plakater, og hærværk, som eksempelvis tags. Simon Strange udtaler om beslutningen, at han er glad for, at 163 Giese & Benner (2009) 164 Giese & Benner (2009) 165 Giese (2009) 62
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad København er en så tolerant og nuanceret en by, at der skelnes mellem kunst og hærværk 166 . Så det er klart, at der de seneste år er sket nogle ændringer i de politiske holdninger til gadekunst, der til en vis grad bliver mere og mere accepteret. Dog står det også klart, at der skelnes mellem, hvad der kan accepteres, og hvad der ikke kan. Her står graffitien stadig svagt, og det lader ikke til, at der er taget højde for graffitis samlede subkulturelle rolle, men nærmere sat fokus på, hvad der er spiseligt, og hvad der ikke er. Plakater og klistermærker, lovligt som ulovligt, samt graffiti på lovlige mure accepteres, mens ulovlig graffiti og tags stadig ses som hærværk. Det er dog klart at holdningsændringen ikke bare skal komme fra befolkningen eller politikkerne, graffitimalerne har også et ansvar. Det er dog et spørgsmål om, hvorvidt det er et ansvar, de er villige til at tage, eller om graffiti fungerer bedst som en lukket, illegal og anonym subkultur, der består på baggrund af interne betingelser og regler. I artiklen, Byforsker: Graffiti kræver hensyn til andre fra 2009 i Politiken 167 , udtaler Boris Brorman Jensen, der er lektor for Arkitektskolen i Århus, og blandt andet har specialiseret sig i urbanisme og bydesign, at graffiti på den ene side er generende for en stor del af befolkningen og på den anden side er et udtryk for en nødvendig modkultur. Han mener, at for at disse to grupper skal leve sammen, kræver det rummelighed i byerne. Både graffitimalerne og resten af beboerne er nødt til at nærme sig hinanden. Han mener, at et fællesskab skal definere en plads, hvor det er legitimt, men også hvad der overskrider grænserne. Det vil sige, at begge parter skal have en fælles ansvarsfølelse med gensidig hensyn. Han mener, at omgivelserne 166 Ibid. 167 Astrup (2009) DSB reklame fra Ud & Se, december 2012, s. 5. Billedet viser hvordan DSB, på trods af de betydelige omkostninger graffiti har for dem, også identificere sig med et sted hvor graffiti er tilstede. 63
Page 1 and 2:
Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 61: Graffiti - den forbudte kunst - en
show all

Graffiti - the forbidden art - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?