Graffiti - the forbidden art - Forskning
Graffiti - the forbidden art - Forskning
Graffiti - the forbidden art - Forskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Graffiti</strong> – den forbudte kunst<br />
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne<br />
Af Diana Langvad<br />
Nul-tolerance strategi & Broken Windows <strong>the</strong>ory:<br />
”'Det er også dit tog', hedder det på en af plakaterne i kampagnen for at komme<br />
hærværket i togene til livs. Og det er så sandt, som det er sagt. Det er, som om nogle<br />
tror, at det ikke gør noget, når det kun går ud over det offentlige – det er også os.<br />
Vort samfund er ikke andet end dig og mig og os alle sammen.”<br />
- Hendes Majestæt Dronning Margre<strong>the</strong> II 139<br />
I Danmark eksploderede graffitien mere end nogen kunne have forudset, og DSB<br />
måtte erkende allerede i 1985, at dette ikke bare var en døgnflue, da graffitien på<br />
dette tidspunkt havde fået store økonomiske omkostninger for DSB. DSB tog fat i<br />
politikkerne, og inden længe skete der en stramning omkring denne nye folkekunst,<br />
der til at st<strong>art</strong>e med var blevet anset som uskyldig og impulsiv 140 – den blev forbudt!<br />
Der begyndte at komme en modstand til graffiti, og den havde forskellige virkninger<br />
for skriverne, forklarer Folehave-Hansen i bogen Will i go to hell for this. Nogle<br />
nedtrappede deres aktiviteter i frygt for de store domme og erstatningskrav, der<br />
blev opkrævet. Mens andre så den forhøjede indsats som et ekstra<br />
spændingselement, der gjorde dem mere forsigtige og organiserede. Politiet blev<br />
også mere organiseret og tog kampen op imod graffitien i 1989, med blandt andet<br />
en S-togspatrulje ledet af en erfaren kriminalbetjent René Quist. Denne patrulje,<br />
der bestod af syv civilklædte betjente, patruljerede tognettet og dannede sig et<br />
overblik over graffitimiljøet ved blandt andet at skygge de mest aktive skrivere,<br />
ransage deres hjem og konfiskere fotos, spraydåser samt andet bevismaterialer 141 . I<br />
1990érne fortsatte denne krig mod graffiti i medierne, og én af de ting, der oftest<br />
var oppe til debat, var diskussionen om, hvorvidt graffiti var kunst eller hærværk,<br />
men der vaktes også mere og mere fokus på myndighedernes omkostninger, som<br />
skærpede det kriminelle aspekt ved graffitien. <strong>Graffiti</strong> fik enorm mediedækning,<br />
både tv-kanaler og dagblade bragte lange interviews med graffitimalerne, som gav<br />
139 Sketzh (2012) s. 186<br />
140 Folehave-Hansen (2010) s. 190<br />
141 Folehave-Hansen (2010) s. 190<br />
53