Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad institutioner, som det er set med happeningkunstnerne i 60érne og graffitiskriverne i 90érne 208 . 3. De der i overvejende grad befinder sig i det antiinstitutionelle, hvor subkulturen eksisterer i kraft af at være i opposition til eksisterende politiske og kulturelle institutioner. Som udgangspunkt handler og taler subkulturer i et relativt kodet sprog, som enten tror de henvender sig til et større publikum, eller bevidst ikke gør og den sidste fremgangsmåde kan betegnes som den rene antiinstitutionelle form 209 . Så på trods af at kulturinstanser, i Teilmanns optik, sidestiller de tunge institutioner med graffiti, i forhold til at forstå subkulturer som et offentlig anliggende, ligger der i ovenstående positioner stadig en overvejende holdning til subkulturer som noget, der bryder ud af normerne, i denne sammenhæng institutionerne. Hvordan kan graffiti betragtes som subkultur?: En subkultur beskrives ovenfor som en normafvigende minoritet, der viser sig ved overtrædelser af de formelle og uformelle regler, for hvordan man opfører sig. En beskrivelse der passe på graffitiens illegale, yderliggående og frisindede tænkemåde samt det generelle ønske om gennemgribende ændringer i politiske forhold og samfundsnormer. Under Introduktion til graffiti blev det gjort klart, at graffiti i New York opstod af nogle omkringliggende omstændigheder i samfundet. Den opstod i en tid, hvor nationen var underlagt af intens social kaos, økonomiske ændringer og kulturelle forandringer, og graffitien blev i medierne betragtet som en del af denne krise. Forskningen bag årsagen til graffitiskrivernes overgang til 2. generation viser, at dette bunder i et ønske om at fremme sig selv og sine holdninger, at sætte sit navn på kortet på lige fod med de kommercielle neonblinkende reklamer. I teorien omkring, hvordan subkulturer opstår, nævnes der overordnet tre forskellige årsager: 208 Ibid. 209 Ibid. s. 235 80
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad 1. Mangel på social organisation og kulturelt fællesskab, noget der forekom i slumkvarterer. 2. Prioritering af fritid og forbrug, et produkt af den kultur og det værdisystem man er vokset op i, en tendens der forekommer i alle klasselag, og altså ikke kun er begrænset til det laveste segment af samfundet. 3. Stemplingsteorien, hvor personer bliver stemplet til at tilhøre en bestemt subkultur, af politiet, domstole og massemedierne. Det er tidligere blevet bekræftet, at graffiti kan anses at være en subkultur, og i kontekst til ovenstående årsager til opstandelsen af en subkultur, må graffiti på baggrund af undersøgelsen af denne, benævnes at passe på punkt 2. Dette begrundes med, at graffiti er opstået som et led i den kommercialisering, som var begyndt at få en stor betydning i postmodernismen, og altså kan ses som et produkt af den kultur og det værdisystem, graffitiskriverne er vokset op i. Det vil heller ikke være utænkeligt, at man i forlængelse af graffitiens status som ulovlig, kan have stemplet personer som tilhørende denne subkultur, selvom om disse ikke nødvendigvis har været en del af bevægelsen, men som resultat her af er blevet det. I forhold til et offentligt anliggende, som Teilmann benævner, så er graffitis positioner, som Teilmann også gør rede for, førinstitutionelle. Men ud fra undersøgelsen af, hvad graffiti er, gøres det klart, at der er en stor del af graffitimiljøet, som ikke ønsker at være en del af det institutionelle og stadig befinder sig i det antiinstitutionelle, hvor subkulturen eksisterer i kraft af at være i opposition til eksisterende politiske og kulturelle institutioner. På hvilke betingelser eksisterer graffiti som subkultur i det postmoderne samfund? – en konklusion: Der er forskellige holdninger til, hvordan graffiti betegnes i denne postmoderne tid. Nogle mener stadig, at graffiti er et samfundsonde, der ikke er andet end hærværk lavet af unge kriminelle mennesker, mens andre mener, at den bidrager til mere potentielle funktioner for samfundet og mennesket. 81
Page 1 and 2:
Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 79: Graffiti - den forbudte kunst - en
show all

Graffiti - the forbidden art - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?