Graffiti - the forbidden art - Forskning

Graffiti – den forbudte kunst
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne
Af Diana Langvad
byens udvikling. I stedet kan man anskue det som et tegn i byens rum, som formår
at pege på byens udviklingspotentialer - hvis man, som Samson, antager at
byrummet bliver udviklet i det øjeblik der interveneres i det, altså når nogen bruger
byen som scene for at udtrykke sig 124 . Samson betegner gadekunst som en
autentisk normadekunst, fordi den ikke er afhængig af bopæl eller privat rum. Dog
er gadekunst bundet til selve byrummet, dets flader, vægge og
eksponeringsmuligheder, hvilket ifølge Samson, gør det den til en essentielt urban
kunst. Samson henviser til bysociolog Henry Lefebvre, der mener at det sanselige og
det oplevende underprioriteres til fordel for byens mere rationelle og funktionelle
rum. Sammen med by- og gadefester, er gadekunst en spontan udtryksmulighed i
byen, der knytter sig til hverdagserfaringen, men som undsiger sig den
funktionalistiske bys anvendelighed 125 . Derfor mener Samson, at gadekunst er et
udtryk, planlæggeren og arkitekten må have øje for, når byrummet ønskes udviklet i
tråd med dets eksisterende liv, byens hverdagsrytmer og et områdes materielle og
fysiske egenskaber 126 . Idet at gadekunst er et mærkat på de steder i byen hvor der
er rytme og puls, og viser at i dette område befinder der sig nogen, som har behov
for at udtrykke sig og markere deres eksistens i byen. Men den giver også udtryk for
at der er indlejret en udtrykskraft eller formvilje i byen 127 . Ifølge Samson er
gadekunst ikke blot et subkulturel udtryk, men den er også et tegn på
byæstetikerens fornemmelse for udviklingsmuligheder i et område, at nogle har
opdaget et områdes potentialer. Gadekunst er en måde at skabe nysgerrighed for et
område, og er tilknyttet til det æstetiske begær, der ofte driver byudviklingen 128 .
Det er sådanne steder folk vil bo, mener Samson, et sted hvor der er
udviklingspotentiale eller høj æstetisk bevidsthed. Gadekunst er altså et
spændende interessant, som et fænomen for byudvikling 129 . Så selvom graffiti i
citatet foroven af John Allpass, benævnes som et trøstesløst udtryk for forfald, kan
124 Samson (2011) s. 390
125 Samson (2011) s. 392
126 Samson (2011) s. 394
127 Samson (2011) s. 394-96
128 Samson (2011) s. 398
129 Samson (2011) s. 400-02
48