Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad gode ved udviklingen er denne accept af kunsten, bi-effekten af fremgangen er dog en upersonlig bureaukratisk megastruktur, som kunsten blev underlagt 172 . For den store offentlighed har moderne kunst, ifølge Gablik, altid stået for et tab af det håndværksmæssige, et svigt og en svindel eller et bedrag. Hvor vi sagtens kan indordne os med ikke at forstå et fremmedsprog eller aritmetik, har vi svært ved ikke at kunne forstå den kunst, der bliver præsenteret for os. Og hvis vi bliver konfronteret med noget kunst, vi ikke kan lide eller ikke forstår, så menes det at være skabt med det bevidste formål at fornærme os. Men hun mener endvidere, at udviklingen til postmodernismen har medbragt en lignende negativ faktor, nemlig at den kvantitative stigning af kunstnere og kunst ikke har ført til en højning af kvaliteten, da der er sket et fravær af orden og sammenhængende formål 173 . Gablik beskriver den postmoderne bevidsthed som værende tom indeni, da der er sket en nedslidning af kunstens autoritet og troværdighed, missionen er ikke integreret, da den mangler form og definition. Alle årsager som Gabrik giver skylden på en verden, der bliver mere og mere kommercialiseret og karriereorienteret og knyttet sammen med visse grundlæggende antagelser, som det fremskridende kapitalistiske samfund har overleveret os 174 . Gabrik beskriver en moderne kunst, der var præget af mange eksperimenterende værker, der rykkede ved samfundets stigende forbrugerisme, markedets krav og svingninger i udbud og efterspørgsel. Og hun mener, at ved avantgardens død, har kunsten ændret sig, den udgør ikke længere et betydningsfuldt alternativ til de borgerlige værdier, da erstatningen af den radikale bevidsthed med professionalisme, bureaukratiets og kommercialiseringens kræfter har ødelagt avantgardens oprørskhed 175 . Hvor modernismen var præget af individualitet, uundværlighed og spontanitet, mener Gablik, at postmoderniteten bygger mere på lydighed, udskiftelighed, specialisering, planlægning og paternalisme. Hun mener, at jo tættere forbindelsen er mellem forretning og kunst, i jo højere grad mister den sin værdi. Videre skriver hun, at modernismens 172 Gablik (2006) s. 25 173 Gablik (2006) s. 26 174 Gablik (2006) s. 30 175 Gablik (2006) s. 76 68
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad engagement, selv i de mest fremmedgjorte manifestationer af kunst for kunsten skyld eller anti-kunst, altid omfattede en kritik af det borgerlige samfund. Hvor der i postmodernismens tidsalder er sket et skridt væk fra den store kunst og heroismen, mod et mere eklektisk virke, der er gennemsyret af velstandens normer, hvor det handler om at tjene penge frem for at lade kunsten være noget ophøjet, man er villig til at sætte sit liv på spil for 176 . Ifølge Gablik er kunsten i den postmoderne tidsalder underlagt det kommercielle marked. Kunsten er blevet mere populært, både i publikums henseende, men også formmæssigt, hvor den højnede kunst og den samfundskritiske kunst skubbes til side til fordel for en ”hul” kunst. I hendes gennemgang af det postmoderne, ligger der en ærgrelse over avantgardens død, som hun betegner som et alternativ til de borgerlige værdier og en oprørskhed, som postmodernismen kommercielle og eklektiske væsen har ødelagt. Men der ligger også en erkendelse af, at avantgarden har haft en indflydelse på denne udvikling. Som yderligere belæg for denne påstand, vil jeg her kort benævne nogle af avantgardens træk. I bogen En tradition af opbrud – Avantgardernes tradition og politik (2005), skriver Hubert Van den Berg, i artiklen Kortlægning af gamle spor af de nye, at der er forskellige tolkninger om, hvad avantgardens intention, æstetik og poetik var. Mens nogle fremhæver avantgardens elitære karakter og den selvvalgte isolering fra det øvrige samfund, hævder andre at bestræbelsen ved avantgarden lå i at få kunsten tilbage til hverdagslivet 177 og derved løsrive sig fra de institutionelle rammer. I samme bog skriver Marjorie Perloff, i artiklen Avantgardens traditioner og individuelle talenter, at avantgarden oprindeligt var en militær metafor for hærens frontlinje, altså den fortrop der baner vejen for de øvrige 178 . I artiklen tegner Perloff et billede af en bevægelse, der var mangfoldig, men dog som gruppe var forenet, med enkelte undtagelser, i et ønske om at omstyrte de herskende æstetiske værdier i deres kultur og skabe kunstværker, der i egentlig forstand var nye og revolutionerende 179 . 176 Gablik (2006) s. 96-107 177 Van den Berg (u.å.) s. 20 178 Perloff (u.å.) s. 61 179 Perloff (u.å.) s. 63 69
Page 1 and 2:
Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 67: Graffiti - den forbudte kunst - en
show all

Graffiti - the forbidden art - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?