Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

<strong>Graffiti</strong> – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad kunsttilhængerne har ødelagt folks gode smag ved at forpeste dem med kommerciel kunst og kultur 186 . Jensen mener, at denne form for tænkning er nedværdigende over for menneskers individuelle syn på, hvad kunst er, og derfor mener hun, at man skal finde andre måder at udforske, hvad der er god kultur og kunst 187 . Formålet med dette er at skabe respekt for, at der eksisterer andet end høj kulturel kunst, som er værdig for et kunststempel, og det vil skabe en mere udflydende forståelse af ”os” (kunstuddannede) og ”dem” (kunstunderprivilegerede). Ifølge Jensen betyder det, at der ikke længere burde bruges tid på at forsvare, hvad der er høj kulturel kunst, men i stedet at forsvare hvorfor noget kunst er godt. Som det fremgår af ovenstående afsnit, er der sket en ændring omkring, hvad vi betegner som kunst. Kunsten er ikke længere nødvendigvis noget, der er institutionelt eller dybsindigt, vi har fået et meget bredere syn på kunstbegrebet. Årsagen hertil kan blandt andet findes i det kommercielle marked, som er blevet mere og mere styrende for kunsten, hvilket jeg vil komme ind på senere. Nedenfor vil jeg supplere ovenstående med begrebet hverdagskultur, hvis betydning også har ændret sig i den postmoderne tid. Ifølge Anne Marit Waade, i sin p.h.d. afhandling Teater i en teatralisert samtidskunst, i afsnit 5 Hverdagskulturens nye kompetanser 188 (2002), sker denne ændrede kultur- og kunstopfattelse, som nævnt ovenfor, på baggrund af hverdagskulturens rolle i dag. Hun henviser til Thomas Ziehe, der netop taler om hverdagskulturens rolle og konsekvenser og forklarer, at hverdagskulturen i dag har en tilsvarende styrke og betydning, som traditioner tidligere har haft. Han mener, at det er hverdagskulturen, der skaber parallelle rum for individets afprøvning, refleksion og bearbejdning af erfaringer og opdragelse, og ikke pædagogiske institutioner eller traditioner, som det hidtil har været. Ziehes pointe er, at de unge bliver dannet gennem hverdagslivet uden om pædagogiske og samfundsmæssige institutioner. Videre bemærker han, at hverdagskulturen fusionerer med medie og 186 Jensen (2003) s. 72 187 Jensen (2003) s. 71 188 Waade (2002) 72
<strong>Graffiti</strong> – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad populærkulturen, og at denne kulturelle mangfoldighed, relativisme og detraditionalisering har medført, at kulturelle hierarkier er brudt. Det betyder at højkultur ikke længere entydigt repræsenterer dannelsesidealet, eller har nogen særlig betydning 189 . Ifølge Ziehe er der sket et brud i det kulturelle hierarki. De unge bliver dannet under hverdagskulturelle omstændigheder, og i det hele taget spiller hverdagskulturen en stor rolle i denne ændrede tilgang til kunst og kultur, som blandt andet betyder, at skellet mellem høj- og finkultur er blevet mere udvisket. Denne detraditionalisering betyder, at kultur og kunst ikke længere nødvendigvis er bundet af de institutionelle rammer, og dermed muliggøres en varieret smag i forhold til kultur og kunst til fordel for den del af befolkningen, som tager mere del i hverdagskulturen end den ophøjede kunst. Nedenfor vil jeg komme tilbage til den kommercielle udvikling af kunst og kultur og inddrage endnu en tendens for denne postmoderne tid. Oplevelseskultur & kreative individer: I det postmoderne samfund har oplevelser fået en stor plads i vores måder at omgås kunst og kultur. I bogen Byen som scene 190 (2007) forklarer Dorte Skot- Hansen, at oplevelser fylder meget i vores hverdag, identitetsdannelse og forbrug. Vores krav til oplevelser er stigende, og det er oplevelsesprodukterne også 191 . Peter Christensen Teilmann betegner, i bogen Kulturliv 192 (2010), oplevelseskultur som værende en strategi for at få brugerne ind i kulturinstitutionerne eller at få den institutionelle kulturpraksis ud i det offentlige rum. Ifølge Teilmann bliver det offentlige rum brugt af både offentlige myndigheder og private virksomheder, både institutioner og enkeltstående eller fritstående aktører. Denne interaktion sker på baggrund af forskellige økonomiske og sociale tolkninger af, hvad kultur er, og hvad der tjener det offentlige rum og samfundet bedst. Det indebærer, at der er nogle, der af hensyn til det offentlige rum, finder det nødvendigt at indskrænke en minoritets kulturelle ret til at være, fordi man hverken socialt eller politisk vil 189 Waade (2002) 190 Skot-Hansen (2007) 191 Skot-Hansen (2007) s. 10 192 Teilmann (2010) 73
Page 1 and 2:
Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 71: Graffiti - den forbudte kunst - en
show all

Graffiti - the forbidden art - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?