Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad Graffiti - det urbane rums gensidige talerør: I antologien Byen i bevægelse, udforsker Louise Fabian de socio spatiale betydningsdimensioner ved gadekultur og kreative stedstilegnelser i byrummet i artiklen Kreative stedstilegnelser, gadekunst og tegnpirateri 118 . Fabian beskriver et europæisk urbant rum, der er ved at transformere sig fra en fokusering på industriel og materiel produktion, til en orientering mod en immateriel værdiskabelse, innovation, identitetsskabende forbrug og symbolprodukt. Tilstande hun mener har nogle konsekvenser for måderne vi fungerer som borgere i det offentlige rum. På den ene side fremtræder det offentlige rum, i det neoliberale samfund, som hun benævner det, visuelt, som et kontrolleret rum for konsumering, hvor producenter kan købe sig ret til at bombardere medborgerne med reklamer og billboards i byrummet og digitalt. På den anden side, er medborgernes ret til at påvirke og omfavne det offentlige rums fysiske fremtræden begrænset, på trods af at det er en væsentlig del af deres eget hverdagsrum 119 . Hun sætter i denne artikel fokus på forskellige grupper og borgere, der har valgt at reagere på denne kommercialisering og heraf følgende symbolmætning i det urbane rum, ved at udføre forskellige kreative tiltag i rummet, for at manifestere, influere og forstå sig selv og den omgivende verden. Som ét eksempel bruger hun graffitiens udtryksform. I artiklen forklarer hun at graffiti, som hun kalder kalligrafiens improvisationsjazz, ”…kan ses som et signifikant udtryk for igangværende handlinger af det offentlige rum, som oprør mod den internaliserede kontrol af opførsel, sprog og tanker, der dominere samfundet, og som en form for frigørelse fra, leg med eller æresbevisning til vores beskidte, sorgfulde, vrede eller oprørske tanker.” 120 . Fabian beskriver endvidere graffitien som et stykke identitetsarbejde, der kan ses som et forsøg på at bryde ud af homogeniseringtyranniet, anonymiteten og gennemsigtigheden, samt være et udtryk for et grundlæggende behov for at være ekspressiv , kreativ og indridse spor i verden. Endvidere pointerer hun, at i nogle dele af verden, som Mexico, Columbia og andre dele af Syd –og Mellemamerika bruges graffiti med en 118 Fabian (u.å.) 119 Fabian (u.å.) s. 243 120 Fabian (u.å.) s. 250, l. 7 46
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad stærk politisk dimension, som forholder sig til temaer som undertrykkelse, fattigdom og racisme. Med denne erkendelse, mener Fabian ikke at graffiti kun har betydning og værdi for graffitimalerne selv. Den tilføjer lag af spor i byens rum, hvor medborgere kan detektere hinandens spor, kommentarer og forhandlinger. Derved bliver graffiti, ifølge Fabian, til medieringer, der føjer nye lag af værdi og betydning til byens bevægelige og bevægende geosemiotik. Det bliver et muligt handlingsrum, hvor den enkelte selv kan kæmpe for retten til at genere repræsentationer, i form af billeder, parodier og visioner for og med byen. Fabian deler førnævnte antagelser om at graffiti som social praksis, skal ses i kontekst til det stigende antal autoriserede eller uautoriserede visuelle tegn i det postmoderne byrum. Meget graffiti befinder sig i et spændingsforhold til de kommercielle og regulativ tegnmarkeringer og netop derfor sker der en form for intervener og forhandling om hvem der må meddele , samt hvor og om hvad 121 . Graffiti & byudvikling: ”Graffiti er hærværk og ulovligt. Det er derudover et trøstesløst udtryk for forfald” - John Allpass, arkitekt og byplanlægger i Københavns Kommune 122 Kristine Samson giver i sin artikel Gadekunst og gentrificering, eksempler på hvordan gadekunst kan fungere som et led i den performative byudvikling. Samson forklarer at der er sket nogle ændringer indenfor byudvikling, det ses ved et paradigmeskift, fra den funktionalistiske planlægning mod en performativ og processuel praksis. Det vil sige at man ikke længere, i så stor en grad, arbejder med at skabe endelige funktioner, men i stedet ser på potentialer i et givent område, eksempelvis sanselige, udviklingsmæssige og anvendelsesorienterende 123 . Samson forklarer, at hvis man anskuer byudvikling som en lang række samvirkende faktorer i byen, så er gadekunst ikke længere blot hærværk eller forstyrrende visuel støj i 121 Ibid. s. 250-251 122 Sketzh (2012) s. 68 123 Samson (2011) s. 388 47
Page 1 and 2: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 45: Graffiti - den forbudte kunst - en

Graffiti - the forbidden art - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?