Graffiti - the forbidden art - Forskning

Graffiti – den forbudte kunst
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne
Af Diana Langvad
forstand. Da man kan sige, at graffitiens tredje ben, piecet, ikke længere kan
betragtes som noget subkulturelt, idet udførelsen af denne ikke længere anskues
som noget normafvigende. Denne tolkning ses i kontekst til avantgardens død,
der skete i kølvandet af postmodernitetens mangfoldige kunstbegreb, der ikke
længere gav den belæg for at eksistere. Og med denne betragtning for øje kan
det udledes, at i og med, at graffiti anses med et mere og mere differentieret
syn, kan konsekvensen være, at den mister sin mening og forsvinder. Der er dog
ikke noget, der tyder på at dette er ved at ske, endnu. Der er forskellige årsager
til at denne tendens, altså det nuancerede syn på graffiti, er opstået, og det kan
hovedsagelig ses i forlængelse af graffitiens kunststempel, men også street arts
popularitet i det offentlige rum. Street art, på lige fod med pieces, betragtes som
kunst, da de med deres udtryk nemt kan sammenlignes med, hvad vi forstår som
kunst. Tags og throw-ups er derimod ikke umiddelbare æstetiske og betragtes
derfor ikke som kunst. Med den optik kan man ikke sige, at graffiti er ved at
uddø, for i og med, at der stadig løber elementer af modkultur i graffitiens årer,
vil den stadig kunne betragtes som subkultur. Graffiti har gennem de sidste årtier
gennemgået op og nedture i forhold til holdninger omkring denne kultur. I
80érnes Danmark blev den genstand for en institutionalisering, som betød at
graffitien boomede i det offentlige rum i denne tid. Dette medførte dog en
stærk modstand mod graffitien, og der blev indført antigraffitilove og nedlagt
lovlige graffitivægge i 90érne. I 2000 tallet er graffitien igen blevet populært,
hvilket kan ses i forlængelse af street artens fremkomst, og frem for modstand,
studeres den som et samfundsmæssigt potentiale. Der arbejdes med et
differentieret syn på graffiti, og det har lagt an til genåbningen af gamle
graffitivægge og anlæg til nye. Det er derfor ikke til at vide, hvad der næst sker
med graffiti, der efter min mening kan gå flere veje. Enten forøges det
nuancerede syn på graffiti, og der medtages throw-up og tags, og graffiti bliver
som en samlet pakke betragtet som kunst, og derved kan den ikke længere
betragtes som en subkultur, og den vil derfor miste sin mening, som det skete
med avantgarden, og den vil forsvinde. Eller også vil dette differentierede syn på
83