Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad acceptere og leve med denne minoritet. Denne indskrænkelse, sker ifølge Teilmann, på trods af at et gennemgående træk ved den statsligt styrede kulturpolitik, hvor kulturbegrebet bruges til at beskytte både sociale og kulturelle minoriteter og i vid udstrækning give plads til dem til at være i egen ret og i egen sammenhæng 193 . Oplevelseskultur stammer fra begrebet oplevelsesøkonomi, og som ordet hentyder til, er oplevelser i første omgang i erhvervslivet blevet brugt med henblik på at skabe økonomi. Senere tog kunst- og kulturinstitutionerne denne fremgangsmåde til sig, og man kan da tale om oplevelseskultur. Når vi som publikum får oplevelser i kunstens rum, kaldes det en æstetisk oplevelse. Denne form for oplevelse handler ikke blot om forbrug, men også om en selvrealisering gennem egen kunstnerisk skaben. Det, at udfolde sig kreativt, ses ikke længere som en hobby men som en ramme om livet og et holdepunkt, der er med til at gøre én i stand til at vælge i en tilværelse med mange valg. Skot-Hansen mener, at oplevelser er en form for iscenesættelse, og denne kreative udfoldelse dækker nogle af de psykologiske og menneskelige behov 194 . I forhold til de menneskelige behov, så skriver Peter Hanke i bogen Kulturens skjulte styrker 195 (2010), at mennesket har et ønske om at være mere skabende end genskabende. Det at være kreativ er i dag blevet langt vigtigere for danskerne end blot at læne sig tilbage og være rekreative modtagere. Hanke forklarer denne forandring med, at der i et hvert moderne menneske ligger et krav om selvrealisering, og beherskelsen af de kreative aspekter er blevet en meget vigtig personlig sag for mennesket 196 . Det har medført, at det i dag er blevet mere og mere abstrakt at tale om særlige kreative fagligheder, altså kun at betegne musikere, billedkunstnere og forfattere som kreative, idet der er sket en mere flydende tolkning af det at være kreativ 197 . Denne tendens kommer sig , ifølge Hanke, af at kulturens rolle har ændret karakter. Førhen eksisterede kulturtilbud som værende noget man skulle bruge sin fritid på med henblik på at skabe et 193 Teilmann (2010) s. 232 194 Skot-Hansen (2207) s. 11 195 Hanke (2010) 196 Hanke (2010). s. 35 197 Hanke (2010) s. 37 74
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad tiltrængt frikvarter fra arbejdet, men også at skabe ny lærdom og æstetiske erkendelser 198 . I takt med, at befolkningen har ændret sine holdninger omkring, hvordan man opfatter muligheder og pligter i fritiden og i arbejdet, har dette ændret sig. Hanke mener, at der i et hvert moderne menneske ligger et behov for at beherske de kreative aspekter, og det er ikke længere blot i fritiden disse skal indfries, men også i arbejdsmæssige sammenhænge. Derved er den kreative professionalisme ikke forbeholdt kunstnerne, men blevet en del af den almene menneskets behov. Oplevelseskulturens popularitet kan ses i forlængelse af den kommercialisering, kunsten er underlagt i det postmoderne, men er også et tegn på, at der til dels tages højde for menneskets behov for kreativ udfoldelse og oplevelser. Hvordan forholder graffiti sig til de postmoderne forhold? Som udgangspunkt har oplevelser en stor betydning for mennesket og via oplevelser dækkes nogle af de psykologiske og menneskelige behov, men det er ikke længere bare nok at blive fodret med oplevelser. I det postmoderne ses en tendens til, at mennesket også ønsker at deltage og være medskabende. Det gøres klart i de ovenstående afsnit, at kunstbegrebet har ændret sig radikalt, og det værende ikke bare en bredtfavnende idé om, hvad der kan betragtes som kunst, eller hvordan kunst skal formidles. Ændringerne findes også i det postmoderne menneskes bevidsthed, der på sin vis gør krav på at udviske skellet mellem kunstner og ikke-kunstner, for på den måde at udleve trangen til at være skabende og deltagende i kreative elementer, når man vil og hvor man vil. En trang som til en vis grad bliver opfyldt, men som i visse tilfælde, som man ser det med graffitien, bliver holdt nede af en social eller politisk orden, der ikke vil acceptere og leve med denne minoritet. Løsrivelsen fra det institutionelle rum, som sås ved avantgarde bevægelsen, samt modstanden til samfundets gældende kunstbegreber og samfundets normer generelt, kan sættes i relief med graffitiens modstand og den trang, der lader til at 198 Hanke (2010) s. 26 75
Page 1 and 2:
Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 73: Graffiti - den forbudte kunst - en
show all

Graffiti - the forbidden art - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?