Graffiti - the forbidden art - Forskning
Graffiti - the forbidden art - Forskning
Graffiti - the forbidden art - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Graffiti</strong> – den forbudte kunst<br />
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne<br />
Af Diana Langvad<br />
den anden useriøs. Men det giver også et billede af, hvor stor modstanden egentlig<br />
er, når den er til stede, og hvor dedikerede skriverne er i deres gøremål og samtidig<br />
også er bevidste om deres handlinger – Det er en kamp, som er svær at vinde, for<br />
ingen giver sig.<br />
<strong>Graffiti</strong> har eksisteret som bevægelse i knap 30 år i Danmark, og på trods af megen<br />
modstand, nul-tolerance strategier og øvrige anti-graffiti regler lever den stadig i<br />
lige så stor en grad, som den altid har gjort. Det lader ikke til at graffitimiljøet har<br />
tænkt sig at tabe denne kamp, og det lader til at kommunerne og politikkerne har<br />
indset dette. Som jeg nævner nedenfor, har de i seneste år gjort en indsats for at<br />
lave tiltag, der kommer graffitimalerne til gode, ved at indføre flere lovlige vægge,<br />
hvorpå de kreativt kan udfolde sig.<br />
Projekt lovlig graffiti:<br />
I 2001 blev der af Ungdomsrådet i Svendborg oprettet et projekt, der var et<br />
kulturtilbud til unge, nemlig lovlige graffiti arealer. Ifølge Rasmus Preston, forfatter<br />
af magasinet <strong>Graffiti</strong>-svineri?, der dokumenterer graffitiprojektet, har Svendborg<br />
altid haft bosiddende graffitimalere, og byen har altid haft graffiti i det offentlige<br />
rum. I de gamle dage, lød det sig, at de ikke så øvede graffitimalere øvede sig på<br />
steder, hvor man ikke blev opdaget, som på offentlige toiletter, tomme huse,<br />
forladte baggårde og betontunneller for senere at brage op på store offentlige<br />
steder. Men på grund af nul-tolerence politikken blev de steder, hvor<br />
graffitimalerne udøvede deres kunst, som en gammel ridehal, hvor det var lovligt at<br />
male graffiti, revet ned. Det betød at malerne søgte mod de gamle<br />
industribygninger, men også disse blev revet ned til fordel for et par<br />
supermarkeder, mens andre grunde bare stod tomme. <strong>Graffiti</strong>malerne havde nu<br />
ingen steder at gå hen, og ifølge Preston gik et ukontrolleret stykke ungdomskultur<br />
tabt i Svendborg. Projektet var tiltrængt, og endelig i 2008 sendte Ungdomsrådet en<br />
ansøgning til kommunen om tilladelse til at lave et lovligt graffitiprojekt i et<br />
gammelt tomt havneareal. I februar 2009 blev projektet godkendt af kommunen på<br />
den betingelse, at det skulle foregå som en prøveperiode på et år. I samarbejde<br />
59