Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad og ude var de spændende og banebrydende kunstnere 105 . Denne tendens ebbede dog, angiveligt uden grund, stille ud, men igen i 90érne blev befolkningens appetit for graffiti stor, og man kan forestille sig, at det skete i kølvandet af street arts udbredelse, som blandt andet blev introduceret i Danmark i denne tid og i New York havde nået at blive udbredt og populært. Snyder forklarer at succesfulde illegale graffitikunstnere samlede blackbooks af deres graffiti arbejde og blev accepteret på kunstskolerne. Her lærte de om kunst, grafisk design, fotografi, videoredigering og film. Disse tilegnelser hjalp flere graffitimalere på vejen til selv at producere professionelle graffitimagasiner, videoer og websites. Det betød, at flere også begyndte at male graffiti på lærred og bevægede sig ind på gallerierne igen. Disse værker var dog ikke graffiti, som man ser det i det offentlige rum, men brugen af spraymaling og graffitibogstaver afslørede, at disse kunstner havde bevæget sig i graffitimiljøet, men nu havde en kunstskoleuddannelse 106 . Mange kriminologer peger på, at det er normalt, at unge mennesker forøger deres kriminelle aktiviteter, når de bliver ældre, men Gregory J. Snyder har i sine undersøgelser af graffiti og dens aktører fået afkræftet denne kendte fordom, som ellers er grobund for kritiske holdninger om graffiti, og som lægger til grund for antigraffitilove, som jeg vil komme nærmere ind på senere. I stedet for at udvikle sig til endnu mere kriminelle personer, i deres voksen liv, uddanner skriverne sig ofte og skaber karriere på baggrund af deres erfaringer med graffiti. Karrieremål som professionelle vægmalere, grafisk designere, kunstnere indenfor ”fine art” og tøjdesignere er ofte set blandt skrivere, forklarer Snyder. Men der forekommer også karrierer indenfor graffitiindustrien, som eksempelvis at dokumentere kulturen i magasiner, videoer og på websites samt at bruge sin kunstneriske kunnen til at blive tatovører eller designe specialiseret blæk og maling til dåser osv. 107 . Årsagen hertil, mener Snyder, er at graffiti indeholder binære modsætninger; det er ulovligt og lovligt, kriminelt og kunst, vandalisme og en samfundsservice. Disse er, ifølge Snyder, nøgleordene for at forstå, hvordan man kan lave karriere som graffitimaler. 105 Snyder (2009) s. 25 106 Snyder (2009) s. 43 107 Ibid. s. 10 42
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad Når skriverne bliver ældre, ser de graffiti mere som kunst end som noget kriminelt. Som unge indgår de rigtig nok i aktiviteter, som, politiet og politikkerne insisterer på, er skadelige for samfundet, men i stedet for at bevæge sig ud i mere kriminalitet så går mange af skriverne i en retning af legitime succeser, oftest samtidig med at de fortsætter deres markeringer i det offentlige rum 108 . I takt med at skriverne bliver ældre, har de en tendens til at lave færre ulovlige værker, men ofte forbliver de medlemmer af subkulturen. Nogle af de mest talentfulde vender deres vision mod en karriere indenfor kunstverdenen, mens andre drejer deres ungdommelige graffitisucces mod en mere voksen karriere, som nævnt tidligere. Andre vælger at hoppe med på den populærkulturs vogn, hvor tv-serier og kommercielle medier bruger, eller misbruger, graffiti som et ikon for urban ”coolness”. Eksempelvis maler skriverne baggrunde for film, laver reklamer for Coca Cola og designer sneakers blandt andre kommercielle ting 109 . Graffiti i et samfundsmæssigt perspektiv I forlængelse af ovenstående afsnit, som har undersøgt graffitiens historiske udvikling samt givet et indblik i de gængse regler, holdninger og generelt nedslagspunkter ved graffiti, vil jeg nedenfor forsøge at vise, hvordan graffitien bliver anvendt i et samfundsmæssigt perspektiv. Formålet med dette afsnit er at forsøge at give et så nuanceret billede på graffiti som muligt for at kunne besvare specialets delundersøgelse: Hvad er graffiti? Graffiti – en radikal kunstform: I bogen Har modernismen fejlet? (2006) af Suzi Gablik, benævner Gablik graffitiens position i de forandringer der skete ved kunsten og kulturen i det postmoderne samfund. Hun forklarer, at for mange mennesker stiller graffitiens skræmmende tilstedeværelse på offentlig ejendom i New York et grundlæggende moralsk spørgsmål om rigtig og forkert. Men selvom graffitiens optræden i miljøet kommer til at symbolisere hærværk, social anarki og moralsk opløsning, så eksisterer der en 108 Snyder (2009) s. 45 109 Snyder (2009) s. 44 43
Page 1 and 2: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 41: Graffiti - den forbudte kunst - en

Graffiti - the forbidden art - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?