Graffiti - the forbidden art - Forskning

Graffiti – den forbudte kunst
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne
Af Diana Langvad
skal skabe plads til graffitikulturen, men samtidig skal malerne tænke sig om, inden
de går i gang med spraydåserne, for tolerancen skal også inddrage dem, der skal se
på graffitien og leve med den. Desværre ser det ifølge Boris Brorman Jensen ud til,
at graffitikulturen er alt for navlebeskuende og intolerant til at udvise sådan et
hensyn 168 .
Der er dog eksempler på, som vi så det fra graffitiprojektet fra Svendborg, hvordan
graffitimalerne, politikerne og befolkningen kan finde måder at udvise tolerance for
hinanden. Denne tolerance tager dog ikke hensyn til subkulturens fulde væsen, hvor
tags og throw-ups er et vigtigt element. På baggrund af ovenstående findes der
grundlæggende, efter min tolkning, stadig i dag en stor modstand til graffiti. Dette
er også grunden til, at jeg har valgt at kalde dette afsnit for Kampen mod graffiti på
trods af, at der også benævnes nogle kommunale positive indgangsvinkler til og
tolerance for graffiti. Til trods for denne kamp, så lader det ikke til, ifølge hvad vi har
lært i ovenstående afsnit om graffiti, at graffitiens eksistens er falmet. Tvært i mod
lader det til, at modstanden og deraf den illegale position er blevet en del af
graffitiens væsen, på trods af at graffiti ikke startede ud som en ulovlig aktion,
hverken i New York eller i Danmark. Da det illegale aspekt er blevet en del af graffiti,
vil det være nærliggende at tolke, at hvis dette illegale aspekt forsvinder, kan det
være ødelæggende for graffitiens eksistens, som vi kender den i dag.
Nedenfor vil ovenstående undersøgelser af graffitien blive sammenfattet i en
opsummerende konklusion af specialets første delundersøgelse.
Hvad er graffiti?:
Ovenfor males et billede af en graffitikultur, der umiddelbart er ubarmhjertelig og
egoistisk, og som nok lever ret godt op til den gængse udefrakommendes holdning
til miljøet. Men indenunder denne hårde anonyme facade findes der også tegn på
en kultur, der rummer nogle egenskaber som fællesskab, respekt og dedikation
samt en kreativ skabertrang, der bidrager til et levende byrum. Ydermere
indeholder den elementer af modkultur, der gør op med nogle samfundsmæssige
168 Astrup (2009)
64