Graffiti - the forbidden art - Forskning

Graffiti – den forbudte kunst
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne
Af Diana Langvad
det ikke er, de forsøger at tage krav på en kultur der ikke tilhøre dem, og det er den
kamp, han kæmper, hvor han forsøger at vise hvad graffiti handler om. Kidult
mener, at hvis der absolut skal være nogen, der tjener penge på graffiti og
gadekulturen, så skal det være de mennesker i denne bevægelse og ikke store
varemærker 97 . I et interview, af Guillaume Le Goff, på websitet
www.highsnobiety.com, som paradoksalt nok er en modeside, fortæller Kidult om
sig selv og sin mission. Han beskriver sig selv som det problembarn, der udtrykker
sig simpelt og uden grænser med en skumslukker fyldt med maling. Han henviser til
et citat af Pablo Picasso, hvori han siger noget i retningen af, at ethvert barn er en
kunstner, problemet er at bibeholde den status, når man bliver voksen. Og ifølge
Kidult beskriver dette meget godt hans kunstneriske tilstand, hvor han forsøger at
forblive et barn i sin kreativitet, idet han udtrykker sin virkelighed på en ærlig, rå og
bekymringsfri måde 98 .
Kidult bruger ikke bare graffitimediet, han bruger alle medier, som er tilgængelige i
dag, for at sprede et så bredt budskab som muligt, at få sit navn op så mange steder
som muligt, skabe rører og forbavselse, for ifølge KIDULT er det den eneste måde at
opnå menneskers opmærksomhed. På Kidults egen hjemmeside, som han blandt
andet bruger til at lægge selvlavede propaganda videoer op, hvor i der rettes en
uretfærdighed mod samfundets kommercielle virke og den uretfærdighed der
generelt sker mod mennesker og dyr, som i denne kommercielle tid, ikke syntes
længere at have lige så stor værdi som økonomiske kræfter 99 . Èn af Kidults film,
Visual dictartorship 100 fra YouTube, viser Kidults holdninger omkring de kendte
97 Kidultone (u.å.)
98 Highsnobiety.com (2011)
99 Kidultone.com (u.å.)
100 Youtube.com (2012)
39