Graffiti - the forbidden art - Forskning

Graffiti – den forbudte kunst
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne
Af Diana Langvad
undersøgelser indkredser sig til New York, men overordnet giver undersøgelsen en
generel beskrivelse af de postmodernistiske træk.
Gablik forklarer, at modernismen er det udtryk, man har anvendt for at beskrive de
sidste hundrede års kunst og kultur, men ved overgangen til postmodernismen er
der sket et forfald. Dette forklarer hun med, at overgangen har betydet, at
gældende konventioner har ændret sig, og kunsten lader til at været nået sin
grænse, hvor hvad som helst kan betragtes som kunst. Hun beskriver
postmodernismen som den modernistiske kulturs sammenbrud og stiller
spørgsmålstegn ved, hvad vi har vundet, nu hvor avantgarden har udtømt sine
opgaver, og hvad vi kan tabe som følge af, at den forsvinder fra scenen 170 .
Gablik opridser nogle af de forandringer ved kunsten, der er forekommet i det 20.
århundrede, og dem vil jeg nedenfor gennemgå.
I 1950érne var ideen, at ingen andre end kunstneren selv forstår kunst, for ingen er
så interesseret i kunsten, dens mål og midler som kunstneren. I den tid var der
omkring halvtreds moderne kunstnere i New York, som alle var afhængige af
hinanden for at finde støtte. Desuden var omstændigheder svære for kunstnerne,
da der blot var omkring en snes gallerier.
I 1961 var der kun omkring 25 moderne kunstnere i New York, der kunne leve af sin
kunst. Dette anser Gablik som et godt billede på den modvilje, befolkningen havde
mod den moderne kunst, som hun dog beskriver som et mysterium på lige fod med,
at kunsten var begrænset til en lille elite.
I start 80érne skete der dog en drastisk ekspansion, som, ifølge Gablik, er svær at
forklare med en enkelt begivenhed. Kunstmarkedet i New York var nu på omkring to
milliarder dollars om året, og omkring 14000 kunstnere var knyttet til et
kunstgalleri. Denne ekspansion tyder på, at den fjendtlighed og ligegyldighed, som
kunsten førhen har været indordnet, er forvandlet til begejstring og et større
publikum 171 . Postmodernismen er opstået. Gablik mener ikke at postmodernismen
er en revolution i stil men mere en tendens af øgede forventninger fra alle. Det
170 Gablik (2006) s. 23
171 Gablik (2006) s. 24
67