Graffiti - the forbidden art - Forskning
Graffiti - the forbidden art - Forskning
Graffiti - the forbidden art - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Graffiti</strong> – den forbudte kunst<br />
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne<br />
Af Diana Langvad<br />
undersøgelser indkredser sig til New York, men overordnet giver undersøgelsen en<br />
generel beskrivelse af de postmodernistiske træk.<br />
Gablik forklarer, at modernismen er det udtryk, man har anvendt for at beskrive de<br />
sidste hundrede års kunst og kultur, men ved overgangen til postmodernismen er<br />
der sket et forfald. Dette forklarer hun med, at overgangen har betydet, at<br />
gældende konventioner har ændret sig, og kunsten lader til at været nået sin<br />
grænse, hvor hvad som helst kan betragtes som kunst. Hun beskriver<br />
postmodernismen som den modernistiske kulturs sammenbrud og stiller<br />
spørgsmålstegn ved, hvad vi har vundet, nu hvor avantgarden har udtømt sine<br />
opgaver, og hvad vi kan tabe som følge af, at den forsvinder fra scenen 170 .<br />
Gablik opridser nogle af de forandringer ved kunsten, der er forekommet i det 20.<br />
århundrede, og dem vil jeg nedenfor gennemgå.<br />
I 1950érne var ideen, at ingen andre end kunstneren selv forstår kunst, for ingen er<br />
så interesseret i kunsten, dens mål og midler som kunstneren. I den tid var der<br />
omkring halvtreds moderne kunstnere i New York, som alle var afhængige af<br />
hinanden for at finde støtte. Desuden var omstændigheder svære for kunstnerne,<br />
da der blot var omkring en snes gallerier.<br />
I 1961 var der kun omkring 25 moderne kunstnere i New York, der kunne leve af sin<br />
kunst. Dette anser Gablik som et godt billede på den modvilje, befolkningen havde<br />
mod den moderne kunst, som hun dog beskriver som et mysterium på lige fod med,<br />
at kunsten var begrænset til en lille elite.<br />
I st<strong>art</strong> 80érne skete der dog en drastisk ekspansion, som, ifølge Gablik, er svær at<br />
forklare med en enkelt begivenhed. Kunstmarkedet i New York var nu på omkring to<br />
milliarder dollars om året, og omkring 14000 kunstnere var knyttet til et<br />
kunstgalleri. Denne ekspansion tyder på, at den fjendtlighed og ligegyldighed, som<br />
kunsten førhen har været indordnet, er forvandlet til begejstring og et større<br />
publikum 171 . Postmodernismen er opstået. Gablik mener ikke at postmodernismen<br />
er en revolution i stil men mere en tendens af øgede forventninger fra alle. Det<br />
170 Gablik (2006) s. 23<br />
171 Gablik (2006) s. 24<br />
67