Graffiti - the forbidden art - Forskning

Graffiti – den forbudte kunst
- en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne
Af Diana Langvad
Winston er der altså ikke langt fra orden til uorden eller kaos. Der skal ikke meget
mere til end et ødelagt vindue, før lavinen ruller, og området bliver ramt af urban
forfald. Med ovenstående optik betyder det, at mennesker ikke lægger nogen værdi
i eksempelvis ejendomme eller områder, der er faldefærdige, og derfor vil folk ikke
have kvaler ved at ødelægge stedet yderligere. I en graffitikontekst betyder det, at
hvis der er graffiti i et område, og det ikke bliver fjernet med det sammen, så vil
mere graffiti blive tilført, fordi graffiti avler mere graffiti. Man kan forstille sig, at
hvis en graffitimaler ser et sted eller et område med meget graffiti, vil
vedkommende få indtrykket af, at folk er ligeglade med stedet, og derfor ikke have
betænkeligheder ved at udføre sin gerning. Modsat kan det diskuteres, om en nul-
tolerence politik eller strategi overfor graffiti overhovedet er vejen frem, og det
lader også til, at der politisk blev sat spørgsmålstegn ved denne strategi. Efter, at
Søren Pind gik af som borgmester i 2006 og Lennart Fausts død i 2007, røg der lidt
luft ud af ballonen, og i de seneste år har politikkerne fået en lidt anden tilgang til
graffiti, og nul-tolerance strategien er knap så stram, da blandt andet flere lovlige
graffitimure er vendt tilbage, men dette vil jeg vende tilbage senere. Først vil jeg
nedenfor vende lidt tilbage til den modstand, der er mod graffiti. Denne gang med
henblik på en modstand fra den del af befolkningen, der mener at graffiti skulle
udryddes og graffitimalerne straffes.
Graffiti-svineri:
I 2009 skrev Peter Olsen, der var blogger på berlingske.dk i efteråret 2008 og
vinteren 2009, et indlæg i sin blog med titlen Graffiti-svineriet 149 . Her i benævner
han en bekymring om graffiti, som sker i så voldsomt et omfang, at han mener, det
er ved at være stærkt foruroligende. Blandt andet skriver han:
”Er der da for pokker ikke nogen, der kan pågribe de banditter, der ikke har andet at
tage sig til end at tilsvine folks nydelige ejendomme med deres hæslige tegn og
gerninger. Ser man dem fra et vindue eller en altan, så ring straks til politiet, hvis
149 Peterolesen.blogs.berlingske.dk (2009)
56