Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad gruppe af mennesker, der mener at graffitikunst repræsenterer en ægte æstetik, der eksisterer som en undertrykt og underprivilegeret befolkningsgruppes personlige udtryksform. Nogle benævner endvidere graffitien som et oprør mod en ond industriel civilisation, og kan ses som en begyndelse til et nyt visionernes årtusinde og kan betegnes som en højtudviklet kunstform. Gablik henviser til Tom Rollins, der var direktør af Group Material, der blev oprettet i 1979 og var et kunstnerkollektiv, der fremmede venstreorienteret kunst. Rollins mener, at graffiti er vigtig, da det er en radikal kunstform med en radikal metodologi på grund af dens illegale karakter 110 . Graffiti er først og fremmest radikalt, fordi kunstnerne er ikke- kunstnere, og formelt set ligner det intet andet. Rollins betegner graffiti som kunst, der er lavet ud fra nogle sociale forhold, der kan hjælpe os til at finde ud af, hvad kunst betyder for mennesker. Graffitien betegnes som vital, og vitaliteten ligger i dens situation i lokalområderne. Uden dens sociale sammenhæng bliver den meningsløs, eksempelvis i institutionaliseret form, hvor den rykkes ud af dens situation. Beskrivelser af graffiti som værende med til at fortælle noget om, hvad kunst betyder for mennesket, samtidig med at den beskrives som et oprør mod en ond industriel civilisation, er begge udsagn, der må henlede til postmodernistiske træk, som jeg vil komme nærmere ind på senere. Graffiti & Guerilla marketing: I sommeren 2009 blev man på mange københavnske fortove og mure mødt af teksten ”Gasblå Rebel”, hvilket satte spørgsmål om hvem og hvad Gasblå Rebel var. Gasblå Rebel er et band, og selvom de og deres pladeselskab SONY officielt har taget afstand til denne stencil kampagne, så har denne uundgåeligt skabt meget opmærksomhed på bandets eksistens 111 . Ifølge Peter Christensen Teilmann, i bogen Kulturliv 112 (2010), kan guerilla marketing (GM), siges at udspringe fra graffitikulturen, da dens skabelse af opmærksomhed sker på utraditionelle måder, der samtidig kommenterer på den traditionelle 110 Gablik (2006) s. 141 111 Giese & Benner (2009) l. 1 112 Teilmann (2010) 44
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad kommercielle markedsføring, både med hensyn til hvad og hvor den gør det. Denne form for markedsføring er ikke noget de traditionelle kulturinstitutioner selv praktiserer, men ifølge Teilmann sker det af og til i relation til dem. GM er en målrettet handling, hvor formålet er at skabe opmærksomhed om en kulturbegivenhed, en udgivelse eller en mindre traditionel organiseret kulturinstitution. Igennem GM profilerer man sig selv for et publikum og brugere på utraditionelle steder rundt om i det offentlige rum, eksempelvis på busskure, bænke, lygtepæle eller inde på kulturinstitutioner eller en kulturel begivenhed på toiletter, trapper etc., hvor der ikke er gængs praksis eller lovligt at reklamere 113 . I artiklen Reklamebureauerne elsker streetart 114 , udtaler Claus Skytte, fra reklamebureauet We Love People og som personligt står bag flere kampagner med gadekunstens udtryk, at street art og graffiti handler om attitude og branding af sit navn. Han fortæller, at vi til dagligt bliver udsat for flere tusinde reklamepåvirkninger, men vi husker kun få af dem. Det er her gadekunsten kommer ind, for både graffiti og street art tvinger folk til at vække vores opmærksomhed og tvinge os til at åbne vores øjne 115 . Artiklens forfattere Giese og Benner henviser til nogle tilfælde hvor gadekunst er brugt som reklamestrategi. Blandt andet blev McDonald´s politianmeldt i 2003, for at have fået graffitimalet deres I´m lovin´it- slogan på Storkespringvandet. Og i 2007 , da Coca-Cola skulle lancere deres nye Zero sodavand, fik de den engelske graffitimaler Moose til at højtryksspule ordet Zero rundt omkring på mure 116 . Claus Skytte mener at denne udvikling blandt andet handler om, at der sidder rigtig mange tidligere graffitimalere, inkl. ham selv, rundt omkring på reklamebureauerne. Han fortæller at disse gjorde kometkarriere i starten af 90érne, fordi de havde instinkt for branding, ti år før andre talte om det 117 . 113 Teilmann (2010) s. 227 114 Giese & Benner (2009) 115 Geise & Benner (2009) l. 30 116 Ibid. l. 54 117 Geise & Benner (2009) l. 60 45
Page 1 and 2: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 43: Graffiti - den forbudte kunst - en

Graffiti - the forbidden art - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?