Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad byens udvikling. I stedet kan man anskue det som et tegn i byens rum, som formår at pege på byens udviklingspotentialer - hvis man, som Samson, antager at byrummet bliver udviklet i det øjeblik der interveneres i det, altså når nogen bruger byen som scene for at udtrykke sig 124 . Samson betegner gadekunst som en autentisk normadekunst, fordi den ikke er afhængig af bopæl eller privat rum. Dog er gadekunst bundet til selve byrummet, dets flader, vægge og eksponeringsmuligheder, hvilket ifølge Samson, gør det den til en essentielt urban kunst. Samson henviser til bysociolog Henry Lefebvre, der mener at det sanselige og det oplevende underprioriteres til fordel for byens mere rationelle og funktionelle rum. Sammen med by- og gadefester, er gadekunst en spontan udtryksmulighed i byen, der knytter sig til hverdagserfaringen, men som undsiger sig den funktionalistiske bys anvendelighed 125 . Derfor mener Samson, at gadekunst er et udtryk, planlæggeren og arkitekten må have øje for, når byrummet ønskes udviklet i tråd med dets eksisterende liv, byens hverdagsrytmer og et områdes materielle og fysiske egenskaber 126 . Idet at gadekunst er et mærkat på de steder i byen hvor der er rytme og puls, og viser at i dette område befinder der sig nogen, som har behov for at udtrykke sig og markere deres eksistens i byen. Men den giver også udtryk for at der er indlejret en udtrykskraft eller formvilje i byen 127 . Ifølge Samson er gadekunst ikke blot et subkulturel udtryk, men den er også et tegn på byæstetikerens fornemmelse for udviklingsmuligheder i et område, at nogle har opdaget et områdes potentialer. Gadekunst er en måde at skabe nysgerrighed for et område, og er tilknyttet til det æstetiske begær, der ofte driver byudviklingen 128 . Det er sådanne steder folk vil bo, mener Samson, et sted hvor der er udviklingspotentiale eller høj æstetisk bevidsthed. Gadekunst er altså et spændende interessant, som et fænomen for byudvikling 129 . Så selvom graffiti i citatet foroven af John Allpass, benævnes som et trøstesløst udtryk for forfald, kan 124 Samson (2011) s. 390 125 Samson (2011) s. 392 126 Samson (2011) s. 394 127 Samson (2011) s. 394-96 128 Samson (2011) s. 398 129 Samson (2011) s. 400-02 48
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad Kristine Samson se potentiale i gadekunstens tilstedeværelse i et område, da hun anskuer den som en relevant faktor i byudviklingen. Graffiti & city-branding: Ifølge Dorte Skot-Hansen, i bogen Byen som scene, har storbyer gennem tiderne markedsført sig gennem myter, verdensudstillinger, bygningsværker og lignende. I dag er city-branding blevet et marked for professionelle reklame- eller designfirmaer og lægges ikke længere i så høj en grad i hænderne på turistforeningerne. Det betyder, ifølge Skot-Hansen, at byen bliver markedsført med fængende slogans og airbruch-billeder og bliver betragtet som en vare, der markedsføres med en skarp profil og konsistent kommunikation om byen. Formålet med city-branding er at skabe en følelsesmæssig relation mellem byen, dens borgere, erhverslivet, turister og den øvrige verden 130 . I bogen Fun City fra 2007 redigeret af Gitte Marling & Martin Zerlang, konkretiserer Ole B. Jensen i artiklen Brand resistance and counter-branding 131 begrebet city-branding eller urban- branding, som han kalder det: Oprindeligt betyder ordet ”branding” at brænde og bliver brugt i sammenhæng med at brænde et stempel på kvæg for at kunne identificere ejerskabet. I overført betydning i en samfundsmæssig kontekst betyder det mere hen imod at ”brænde” et budskab fast i forbrugerens bevidsthed, og agendaen er at ”sælge” byen 132 . I urban-branding foregår processen anderledes, end vi kender det fra andre markedsføringsstrategier, hvor der oftest tages højde for forbrugerens behov. I urban-branding handler det mere om at skabe et brand på baggrund af byens identitet og værdier - at arbejde sig inden fra og ud til målgrupperne 133 . Denne strategi betyder, at der er mere diversitet i segmenteringen af ”forbrugere”, da det er nødvendigt at have en bred gruppe af investorer, beboer og turister på sin side, for at brandet skal fungere. I afsnittet Kreative byer fra ovennævnte bog Byen som scene undersøger Skot- Hansen, hvordan kreativiteten i byer kan styrkes med henblik på æstetisk 130 Skot-Hansen (2007) s. 43 131 Jensen (u.å.) 132 Jensen (u.å.) s. 100 133 Jensen (u.å.) s. 102 49
Page 1 and 2: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 47: Graffiti - den forbudte kunst - en

Graffiti - the forbidden art - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?