Graffiti - the forbidden art - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad der ellers er gennemgående i nul-tolerance politikken, men tværtimod bevidner gadekunsten og graffitien om et område, hvor der er liv, og hvor folk er i stand til at udfolde sig kreativt, og det er populært, for ifølge Samson er det sådanne steder folk vil bo. Måske kunne graffiti og resten af den anarkistiske kunst, der findes i det offentlige rum, bruges som branding for Danmarks storbyer. Vi ved allerede, at graffiti er et yndet medie i branding, fordi den gennem årtier har været et succesfuld brandingsmedie for graffitimalerne. Samtidig kan den med Fabians optik føje nye lag af værdi og betydning til byens bevægelige og bevægende geosemiotik, samt muliggørelsen for at give et modspil til og et andet talerør end reklamernes betydelige fylde i det offentlige rum. Et sådan tiltag kunne endvidere være med til at højne standarden af graffitien i byerne, da der ville komme konkurrence fra graffitimalere fra andre lande og fra de personer, som ikke er så fremtrædende i det offentlige rum, da de kun maler lovligt eller i nedlagte bygningsområder, hvor ingen kommer. Men det vil også betyde en frigørelse af hele subkulturens væsen, for man vil blive nødt til at lovliggøre eller acceptere tags og throw-ups, da det er en del af denne kultur, og som vi ved, kan den miste sin mening ved at blive taget ud af dens kontekst, og det kan måske have konsekvenser for graffitiens væsen, hvilket jeg vil forsøge at uddybe nedenfor. Kampen mod graffiti ”Graffiti er ubegrænset ytringsfrihed. Det har jeg fuld sympati for. Men det meste er noget forbandet svineri.” – Wilhelm Freddie, Kunstner. 138 For at vise et nuanceret billede på graffiti vil jeg i nedenstående afsnit vise, hvordan graffiti er blevet behandlet politisk siden dens begyndelse i 1984 i Danmark samt give et lille indblik i, hvordan offentligheden har modtaget graffiti i det offentlige rum. 138 Sketzh (2012) s. 24 (Dronningens nytårstale 1986) 52
Graffiti – den forbudte kunst - en undersøgelse af graffitis subkulturelle betingelser i det postmoderne Af Diana Langvad Nul-tolerance strategi & Broken Windows theory: ”'Det er også dit tog', hedder det på en af plakaterne i kampagnen for at komme hærværket i togene til livs. Og det er så sandt, som det er sagt. Det er, som om nogle tror, at det ikke gør noget, når det kun går ud over det offentlige – det er også os. Vort samfund er ikke andet end dig og mig og os alle sammen.” - Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 139 I Danmark eksploderede graffitien mere end nogen kunne have forudset, og DSB måtte erkende allerede i 1985, at dette ikke bare var en døgnflue, da graffitien på dette tidspunkt havde fået store økonomiske omkostninger for DSB. DSB tog fat i politikkerne, og inden længe skete der en stramning omkring denne nye folkekunst, der til at starte med var blevet anset som uskyldig og impulsiv 140 – den blev forbudt! Der begyndte at komme en modstand til graffiti, og den havde forskellige virkninger for skriverne, forklarer Folehave-Hansen i bogen Will i go to hell for this. Nogle nedtrappede deres aktiviteter i frygt for de store domme og erstatningskrav, der blev opkrævet. Mens andre så den forhøjede indsats som et ekstra spændingselement, der gjorde dem mere forsigtige og organiserede. Politiet blev også mere organiseret og tog kampen op imod graffitien i 1989, med blandt andet en S-togspatrulje ledet af en erfaren kriminalbetjent René Quist. Denne patrulje, der bestod af syv civilklædte betjente, patruljerede tognettet og dannede sig et overblik over graffitimiljøet ved blandt andet at skygge de mest aktive skrivere, ransage deres hjem og konfiskere fotos, spraydåser samt andet bevismaterialer 141 . I 1990érne fortsatte denne krig mod graffiti i medierne, og én af de ting, der oftest var oppe til debat, var diskussionen om, hvorvidt graffiti var kunst eller hærværk, men der vaktes også mere og mere fokus på myndighedernes omkostninger, som skærpede det kriminelle aspekt ved graffitien. Graffiti fik enorm mediedækning, både tv-kanaler og dagblade bragte lange interviews med graffitimalerne, som gav 139 Sketzh (2012) s. 186 140 Folehave-Hansen (2010) s. 190 141 Folehave-Hansen (2010) s. 190 53
Page 1 and 2: Graffiti - den forbudte kunst - en
Page 51: Graffiti - den forbudte kunst - en

Graffiti - the forbidden art - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?