hefte07

3. Fokusgruppestudien 69
responderer den ph.d.-studerende med “What is that, what is plagiarism?”
(Aalborg V11)
Veilederne synes i tillegg at forskjeller blant ph.d.-kandidater fører til forskjeller
i forståelse av akademisk redelighet, håndtering av kilder og mestring av
forskningsmetoder.
Altså vores erfaring den afspejler en stor diversitet i vores ph. d. -gruppe,
så der er ikke en model for hvordan de lærer at søge information. Jeg er
enig med de studerende, som vi aftager på egne rækker. De har styr på,
for de er præsenteret for journalartikler eksempelvis tidligere og er vant til
at søge, men vores udenlandske ph.d.-studerende det er en helt anden sag
hvor jeg vil sige at et år slet ikke er nok. Det er tre års intens følgning af de
ph. d. -studerende, fordi de kommer, en del af dem fra en helt anden kultur,
akademisk kultur omkring, hvordan forsker man, hvordan søger man information,
hvordan referer man arbejde, så vi skal hele tiden være ekstremt
opmærksomme, for at vi ikke ender ud i en sag. Altså der er en læreproces
for dem for at forstå at man ikke må plagiere. Altså helt basale regler for
hvordan, hvad er god opførsel, det er slet ikke på plads. Så det er tre års
intenst arbejde, som jeg tror ikke der var nogen der havde forudset. Suk.
(Aalborg V10)
3.8.4.1 Oppsummering kapittel 3.8.4 – utfordringer ved kildebruk
• Kandidatene forstår spørsmålet om akademisk redelighet ved bruk av kilder
ulikt.
• Akademisk redelig kildebruk kan ses som et skriveteknisk spørsmål, men også
som et spørsmål om forskningsetisk omgang med forskningsobjektet.
• Forståelsen av hva akademisk redelighet er, avhenger av fag.
• Forskjellen i oppfatning danner også til dels et skille mellom dem som ser
redelig og korrekt kildebruk som en praksis man har lært seg og blitt trygg på
tidligere i studieløpet, og dem som ser det som et komplisert felt der man fortsatt
må utvikle sine ferdigheter.
• Veilederne har generelt større tilbøyelighet til å se kandidatene som noviser i
kildebruk.