Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Butiksvinduerne på vejen hjem var sjovt nok blevet mere interessante.<br />
Boghandelens "billige" tilbud på engelske og amerikanske hardcover-værker til trefire<br />
hundrede kroner virkede ikke helt så deprimerende mere. Fornøjet udvidede jeg i<br />
fantasien min samling med adskillige titler. Utroligt, hvad penge i banken kan gøre<br />
ved én. Jeg studerede et par pladeforretninger, en kontorforsyning og to<br />
marskandisere foruden den store boghandel, men heldigvis var alle butikkerne lukket<br />
…<br />
- og vi må hellere vente til jobbet er vel udført, eh, Stanley?<br />
Jeg overvejede at smutte hen til Harald, men kom i tanke om, at han var på<br />
landevejen for at finde møbler, han kunne sætte i stand for folk. Hvis ikke jeg kunne<br />
snakke med Harald, var der ikke andre, jeg kunne tilbringe aftenen med. Ikke kun<br />
Store Detektiver er ensomme mennesk-... jeg mener ULVE, naturligvis!<br />
Jeg kom til det sidste gadekryds før ejendommen, hvor min simple bolig befandt<br />
sig. På modsatte hjørne kunne jeg se mit andet hjem, "Jomfruen". Et lidt besynderligt<br />
navn på en beværtning - "Ved du, hvor jeg tilbragte aftenen igår? På Jomfruen! HA-<br />
HA-HA" - men det lå lige overfor opgangen, hvor jeg boede, Henriette, servitricen, så<br />
temmelig godt ud, var sød at snakke med, og hvem ved, måske en aften ved lukketid,<br />
så … (- niks, ikke i aften!)<br />
"Jomfruen" var et par trin op af rangstigen i forhold til det snuskede værtshus, jeg<br />
var havnet på dagen før, og normalt følte jeg ingen skam ved at kommer der. Men<br />
hvem var det, der netop havde aflagt en højtidelig ed på, at den slags steder var tabu<br />
de næste fjorten dage?<br />
Ravgult lys lokkede foruroligende bag de støvede gardiner. Den grønne mand på<br />
lysstanderen afløstes af den røde, og jeg fik endnu et halvt minut til at modstå<br />
fristelsen.<br />
- Klokken er ikke ret mange, der kan på den anden side ikke blive tale om at starte<br />
nogetsomhelst før i morgen. De dumme dagdrømme om Henriette fører alligevel<br />
aldrig til noget. Men hvem Fanden kan holde ud at sidde hjemme og kukkelure hele<br />
aftenen? Vi har et beskæftigelsesproblem, unge mand. Og hvad gør man så? Smutter<br />
lige ind og får en enk-... næ, hov hov. Hvad var det, vi lovede os s- ...?<br />
Den ældre herre, som ligeledes ventede på, at lyskurven skulle skifte kulør,<br />
skævede overrasket (og en smule medlidende?) til mig. Så nonchalant som muligt<br />
forvandlede jeg den sidste s-lyd til starten på en lille jingle, som på den tid huserede<br />
de små hjem som akkompagnement til en ubeskriveligt rædselsfuld TV-reklame for<br />
hygiejnebind. ("Jeg taler aldeles ikke højt med mig selv, gør jeg vel. Hør selv, sød<br />
melodi, ikke?") Jeg trådte hastigt over cykelstien og lod ham stå lovlydigt tilbage på<br />
fortovet. Man har vel en smule stolthed tilbage. Min blakkede samvittighed og jeg<br />
kæmpede ufortrødent videre i tavshed, mens vi tilbagelagde den sidste farlige<br />
strækning.<br />
(- Jamen, fjernsynet er gået, og selv Stephen King kan ikke læses tre gange på et år.<br />
I morgen går Den Store Detektiv i gang, så måske kunne vi ... der er alligevel kun en<br />
halvtredser tilbage, og den får man ikke mange bajere for).<br />
Ja, ja, ja! Man er vel kun et menneske!<br />
Jeg fandt min stamplads, Henriette kom med det sædvanlige, taberen (jeg) gav en<br />
omgang, vinderen (min blakkede samvittighed) ligeså. Lyder flot for en arbejdsløs,<br />
men sagen er, at når man kun har sig selv at bruge penge på, ikke! Og egentlig er<br />
Muskler Jens E.Hansen Side 14
Change language