16.07.2013 Views

KAPITEL 1 - data Fiction

KAPITEL 1 - data Fiction

KAPITEL 1 - data Fiction

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

undet om en tang, eller - hvad Fanden hedder den nu ... vi kvinder plejer altid at<br />

kalde dem "den-der-du-ved-nok", ikke en papegøjetang, men ...<br />

- En svensknøgle?! Lyset var dæmret, tågen var lettet.<br />

- Ja, selvfølgelig. En svensknøgle. Men Brian. Hvad betyder alt det her? Jeg kan<br />

ikke lide, at Lisbeths ting er med, og så uret, der er smadret!<br />

- Karen. For en gangs skyld, er jeg sikker på, at tingene ikke går helt hen over<br />

hovedet på mig. Ved du hvad. Luk du roligt politiet ind og vis dem snoren og de<br />

andre ting. Hvad de får ud af det, skal du ikke spekulere på. Jeg ved, hvad det<br />

betyder. Hvis du får andre breve eller pakker, ringer du så hurtigt, du kan. Det bliver<br />

ikke nødvendigt for os at finde et andet sted at være. Du må hellere lukke op for<br />

strisserne.<br />

Hun protesterede ikke, da jeg lød, som om jeg havde tjek på situationen. Vi lagde<br />

på. Harald stod tæt op af mig, mens jeg talte med Karen, men han havde ikke hørt,<br />

hvad hun sagde. Jeg refererede, hvad der var sket og remsede tingene op, som havde<br />

været bundet sammen med snoren. Han gav mig et langt, eftertænksomt blik. Mine<br />

tanker var i færd med at lede alle mine støvede hjernekister og -skuffer igennem for<br />

at sikre sig, at der ikke var en eller anden overset detalje, der kunne ødelægge den<br />

plan, som jeg anede det første utydelige omrids af. Derfor bemærkede jeg ikke de<br />

andres indbyrdes og tvivlende sideblikke over min "kølige" reaktion på Karens<br />

opringning.<br />

- Du vil da ikke fortælle os, at de ting betyder noget for dig? Altså bortset fra<br />

Lisbeths fingerring og ur. Helen var ét stort spørgsmålstegn. Harald og Mona så ikke<br />

mere afklarede ud, dog anede jeg et glimt i Haralds øjne.<br />

- Ja, under andre omstændigheder ville jeg have spændt Jer på pinepænken og nydt<br />

det, hvis I ikke kunne forstå sammenhængen. Da jeg var hjemme hos Lisbeth, før vi<br />

tog op i sommerhuset, viste hun mig, hvordan hun og Birger undertiden gav<br />

hinanden beskeder i en slags ting-kode. Ja, det lyder fjollet, men det kan være smart<br />

at give hinanden beskeder, som andre ikke kan gennemskue eller i hvert fald har<br />

svært ved at forstå. Pakken kommer med garanti fra Sonny. De ting, som er i pakken,<br />

er en kodemeddelelse, de er ovenikøbet bundet sammen, så man ikke behøver<br />

spekulere over rækkefølgen. Hvis vi starter i den ene ende - og vel at mærke den<br />

rigtige - skulle det blive til noget i retning af - lad mig se: svensknøglen, kaldes også<br />

en skiftenøgle, og det betyder direkte: "skift-til-nøgle". Næste genstand er en<br />

Københavnernøgle. I gamle dage kaldtes de også gadedørsnøgler, fordi man skulle<br />

bruge dem for at komme ind i opgangene, altså "hjem". Derefter kommer Lisbeths<br />

ring. Den betyder ganske simpelt: "ring". Eftersom der er ikke noget, der henviser til<br />

et bestemt telefonnummer, må det betyde, at vi ikke skal ringe. Uret, som er smadret<br />

klokken to eller fjorten, henviser til tidspunktet for opringningen. En primitiv rebus,<br />

ganske blottet for udfordringer, men de har heller ikke haft lang tid til at lave den.<br />

Jeg tror, Sonny har travlt.<br />

Harald og de to kvinder hørte, at min stemme ikke dirrede, så, at jeg afslappet stod<br />

og gestikulerede tingene i den lille gåde på plads med hænder, der ikke rystede. Lord<br />

Peter Hercule Holmes var i sit es, havde publikum i sin hule hånd. Et held, at<br />

publikum ikke kunne se og høre, hvad der foregik bag scenen. Mens stjernen<br />

brillerede med sit nummer, forsøgte en febrilsk, nervesvækket scenearbejder ved<br />

navn Brian at finde manuskriptet til resten af forestillingen, samtidig med at<br />

Muskler Jens E.Hansen Side 156

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!