Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sonny passerede den ligeså overraskede og stirrende Slagter, kastede sig fremad<br />
med kniven løftet over hovedet, parat til at hugge den mod mit ansigt. Nu var han<br />
aldeles blottet for nærkampsmæssige finesser. Men mine reaktioner var ikke mere<br />
sofistikerede. Skrækslagent løftede jeg mine nu totalt ubeskyttede hænder op foran<br />
ansigtet. Lisbeths skrig klang oktaver højere, men ikke kraftigere end mit. De eneste,<br />
som reagerede på Haralds råb, var Johs og Slagter. Sekundet inden det andet brag,<br />
smed de sig begge ned på jorden, i dækning for en ny ladning stålhagl ...<br />
... BOOOUUM!! ...<br />
... som til gengæld pløjede sig effektivt gennem Sonnys hals og underansigt,<br />
fjernede hans strube, kæbepartiet og halvdelen af næsen. På den korte afstand nåede<br />
haglene ikke at sprede sig væsentligt. Virkningen var derfor nærmest, som havde<br />
Harald fyret en kanon af i hovedet på Sonny.<br />
Sonny var død, inden han nåede hen til os, men han havde så megen fart på, at selv<br />
ikke det hårde slag fra haglene var nok til at forhindre hans legeme i at fortsætte<br />
fremad. Jeg reagerede instinktivt, kastede mig skråt ind foran Lisbeth for at beskytte<br />
hende mod den faldende krop og i hvert fald en del af svineriet. Så ramlede den<br />
uskadelige, men frygteligt maltrakterede Sonny ind i mig. Dødvægten pressede mig<br />
ned, blodet sprøjtede fra hans opsprættede hals, pladrede ud over min overkrop og<br />
mine arme. Kvalmen var nær ved at gøre min ridderlige gestus overfor Lisbeth til<br />
skamme, men jeg nåede at beherske mig. Panikslagent stirrede jeg ind i hans døde<br />
øjne, mens jeg vred mig fri. Sonnys blik fulgte mig! Kampen var ikke slut. Selv som<br />
død forfulgte han mig for at dræbe mig! Jeg var lidt hysterisk, men hvem kunne<br />
tænke sig - ... osv (Nej vel?)<br />
Min plageånd var og blev død. Hans hånd var slap, kniven, som han havde haft<br />
gemt på sig, faldt klirrende til jorden. Lisbeth og jeg klamrede os til hinanden, fik<br />
stablet os på benene og vaklede væk fra det gyselige syn af Sonnys stirrende, døde<br />
øjne og til overflod flænsede hals og blodige overkrop. Den levende Sonny havde<br />
været en dødelig trussel, den døde Sonny var kun en frastødende klump kød og blod,<br />
som var livet forvandlet til en dårlig B-gyser med billige effekter.<br />
Slagter, på sin side, havde andre tanker. Før nogen af os kunne koncentrere os om<br />
andet end at komme væk fra liget, tog han chancen, sprang op og stak i løb hen mod<br />
deres bil. At der stadig var en aktiv patron tilbage i geværet, var altså ikke<br />
afskrækkende nok. Harald sparede dog på krudtet. Slagter var på vej væk og dermed<br />
ikke en umiddelbar trussel. Men et eller andet sted står det skrevet, at Slagters onde<br />
ånd hedder Johs.<br />
Ufatteligt hurtigt kom den lille fyr på benene og satte efter kæmpen. I forbifarten<br />
rev Johs en af blæksprutte-elastikkerne til sig, og med en under vore himmelstrøg<br />
uset jagtteknik, løb han den store mand op og slyngede den ene ende af elastikken<br />
nedad. Den flerfarvede slange svirpede velvilligt rundt om Slagters ankel, David trak<br />
til, og så var Goliat også færdig. Et hult dunk (Av! min pande - nu igen!) fortalte, at<br />
Slagters hoved i mødet med kofangeren vel måtte siges at komme ud af<br />
sammenstødet som den svageste part. Jeg kunne se på Harald, at jeg ikke var den<br />
eneste, som blev dårlig af lyden. Afslutningen på Sonnys karriere var makaber og<br />
ulækker, og derfor noget, vi straks blokerede for i vore tanker. Slagter, derimod, blev<br />
ikke sprættet op eller på anden måde legemligt maltrakteret. Hans straf var mere til at<br />
Muskler Jens E.Hansen Side 171
Change language