You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
en hundelufter, ville ikke overraske mig efter mine oplevelser som detektiv ... men<br />
sikken masse luft, der så måtte være i den hund).<br />
Patruljevognene stoppede et stykke fra os. Tre betjente, to mandlige og en<br />
kvindelig, steg ud og nærmede sig varsomt med pistoler i hænderne. De havde<br />
tydeligvis hørt om skyderiet. Liget kunne ikke ses for varebilen, men da de spredte<br />
sig, fik den kvindelige betjent øje på det. Hun råbte advarende til kollegerne. Alle tre<br />
indtog kampstilling med hævede pistoler rettet mod førerhuset og råbte til os om at<br />
åbne dørene og komme ud med hænderne over hovedet. Vi adlød, uden dog at løfte<br />
hænderne - det var ikke os, der var forbryderne, vel! Den unge mandlige betjent, som<br />
stod ud for passagerdøren, skulle til at gribe hårdt fat i Lisbeth, da et brøl fra den<br />
fjerde og sidste betjent, en ældre, mere erfaren herre, fik ham til at slippe med det<br />
samme.<br />
- Adolfsen! Hvad er den af? Dét her er ikke Christania. Kan du ikke se, at den unge<br />
dame ser temmelig molestreret ud? Ja, kom her, min pige.<br />
Han lagde armen om Lisbeth og førte hende tilbage at sidde på sædet, som vi lige<br />
havde forladt. Den ældste betjent overskuede scenen, så på mit og Lisbeths trætte<br />
ansigter, Johs' velvillige grin og Haralds alvorlige mine. Han hævede stemmen til<br />
"stormstyrke" - Og hvad er der så sket her? Er der én af de herrer, der vil have den<br />
godhed at oplyse mig i min uvidenhed? Stemmen var trods sin volumen venlig og<br />
deltagende.<br />
Jeg skulle til at åbne munden, da en forudseende, gammel ven kom mig i forkøbet.<br />
- Ja, råbte Harald, - det, som ligger bag bilen, er de sørgelige rester af en vis Søren,<br />
også kaldet Sonny. Efternavnet kender vi ikke - ...<br />
- Hansen, så vidt jeg husker, lød det fra Lisbeth. Hun havde langt sværere ved at<br />
overdøve vindens hylen, men betjenten fik da fat i navnet.<br />
- Ja, det må vi se på. Og hvis jeg derefter må have lov til at spørge, hvorfor omtalte<br />
Søren Hansen er blevet skudt? Vi fik en anmeldelse om et skud eller to, og hvis ikke<br />
mit øje bedrager mig, er det noget af en muskedonner, der har brugt.<br />
- Mit jagtgevær ligger bag i bilen. Tilladelsen skulle være i orden. Jeg var tvunget<br />
til at skyde Sonny, før han sprættede min unge ven, Brian, op med den kniv, som<br />
ligger ved siden af liget.<br />
Harald skævede hen til de yngre betjente, som inspicerede liget. Den ene<br />
undersøgte Sonnys bil, og kort efter kom han løbende over til "vor" betjent.<br />
- Der ligger en kæmpestor mand bundet ovre ved den anden bil!<br />
- Næmen, se. Det her bliver mere og mere interessant ...?<br />
- Ja, vi kender ham kun som Slagter, råbte jeg. - Hvad hans rigtige navn er, ved vi<br />
ikke.<br />
- Hør, mener I Sonny og Slagter? Ja jeg burde have genkendt det hvide hår, og så<br />
bilen. Jo, dem kender vi da lidt til. Et par søde fyre.<br />
Harald overtog igen. - Inden vi begynder på for lange forklaringer, er det bedst, du<br />
tilkalder kriminalerne. Vi vil ikke skjule for dig, at dette hænger direkte sammen med<br />
mordet i fredags på Birger Jensen. Mordet på Sjællands Odde, du ved.<br />
Lisbeth rettede sig op og så lige ind i betjentens øjne. - Jeg er Elizabeth Jensen,<br />
Birger Jensens kone - ... eller enke, rettere.<br />
Nu var betjentens opmærksomhed til at føle på. Hans holdning ændrede sig ikke<br />
væsentligt, men stemmen fik endnu mere pondus, da han beordrede en af de unge<br />
Muskler Jens E.Hansen Side 174
Change language