You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
- Han var da i hvert fald ikke populær deroppe, hva? Hende den lille instruktør fik<br />
ordentligt givet ham tørt på. Og hun var kun halvt så stor som ham, men hvad var det<br />
egentlig, han - ...<br />
- Du må undskylde, men jeg skal op til min træning... Hun gav mig et<br />
undskyldende blik samt antydningen af et smil, som kunne blive åh, så meget sødere,<br />
hvis blot hun - ... (- hm, Brian! Videre!) Et lille "Hej" mente jeg også at høre over<br />
lyden af hendes kondisko, som forsvandt opad, to trin ad gangen.<br />
Jeg stod ubeslutsomt og lænede mig op ad dørhåndtaget. Jeg kunne ikke så godt gå<br />
op og vente i træningslokalet, og jeg kunne heller ikke blive stående her og glo - jeg<br />
kastede et lynhurtigt blik ud i gården og hen mod porten - ingen mistænkelige<br />
personer! Kunne jeg<br />
sætte mig over på værtshuset, hvor jeg havde ventet i sidste uge eller måske et andet<br />
sted?<br />
Trods min hjernes let befippede tilstand efter mødet med Lisbeth kom jeg i tanke<br />
om mine fine planer om "sikkerhed fremfor alt". Jeg måtte sikre mig, at Solbriller og<br />
Bjerget ikke holdt udenfor og ventede på Lisbeth (eller mig!). Jeg slentrede hen til<br />
porten, og nærmede mig vagtsomt fortovet. Jeg studerede bilerne, som holdt nærmest<br />
porten. De så allesammen tomme og uskadelige ud, så jeg dristede mig længere frem<br />
på fortovet, stadig med øjnene flakkende fra bil til bil.<br />
Gaden var "ren". Godt nok for nu, men jeg skulle også undersøge om jeg - hvis<br />
uheldet var ude - havde en alternativ flugtrute væk fra træningscentret. Jeg tog et vue<br />
over gården, stirrede granskende på de tre kælderhalse, som ved første blik kunne<br />
give mulige flugtveje. Ved nærmere eftersyn førte to af dem ned til, hvad jeg regnede<br />
med var lagerrum eller lignende. Men den tredie lignede det, jeg var på udkig efter.<br />
En opvækst i storbyen, krydret med oplevelser af mange slags i forskellige<br />
bygningers kældergange, havde givet mig en forholdsvis sikker fornemmelse for,<br />
hvornår en kælderdør fører til et skralderum eller en cykelkælder, og hvornår den er<br />
indgang til en "rigtig" kælder, som kan sno sig frem og tilbage under en eller flere<br />
ejendomme med forbundne kældre. I den ejendom, jeg var vokset op i, havde vi<br />
unger et slaraffenland af lange, indviklede kældergange, som - hvis ellers viceværten<br />
ikke var i nærheden - gav os uanede legemuligheder. Lige fra den første gang de<br />
store drenge lokkede os rollinger ned til en gang "spøgelsestog" med diverse<br />
overraskelser og forskrækkelser, til vi selv flere år senere listede os ned, to og to, for<br />
- i mangel af privatliv i de små lejligheder - at udforske det modsatte køns mysterier,<br />
havde kældergangene været et forbudt, efter nogles mening et farligt, men som regel<br />
et forfærdeligt spændende sted at opholde sig.<br />
Denne kælder var en af de gode. Inden for døren var et mindre rum, som beboerne<br />
brugte til barnevogns- og cykelparkering. To døre førte væk i hver sin retning. Jeg<br />
kiggede først ned af en kort trappe til en stump gang med lukkede trærum, som min<br />
erfaring sagde mig, indeholdt nogenlunde det samme, som mit eget rum derhjemme:<br />
alskens skidt og ragelse, man ikke nænner at smide ud, tomme æsker, kufferter, ski<br />
og kælke, cykler, legetøj osv osv Bag den anden dør lå en betydeligt længere<br />
kældergang. Her var der andre lukkede kælderrum, undertiden afløst af afsnit med<br />
almindelige døre, som sandsynligvis førte ind til vaskekældre, tørrerum, viceværtkontorer,<br />
hvad ved jeg. Gangen fortsatte så langt, jeg kunne se.<br />
Muskler Jens E.Hansen Side 50
Change language