You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
vinduerne var hverken store eller panorama-agtige, hvorfor der kom mindre lys ind.<br />
Der var (- sig mig, er jeg gået forkert?) ikke en eneste af de maskiner, jeg havde haft<br />
fornøjelsen af at afprøve; til gengæld var der flere "øer" af stativer med vægtskiver<br />
og stænger i alle størrelser omkring. (- Langt ovre i Schwarzenegger-strasse!) gøs<br />
mine tanker.<br />
Og der var ingen mennesker? Jo, derovre! I det fjerneste hjørne så jeg to mænd.<br />
Den ene, stor og bred over både skuldre og især mave, stod bøjet over sin makker og<br />
kom med uartikulerede råb. Hans udråb blev dog overdøvet af den prusten og<br />
stønnen, der kom fra den liggende mand. Han lå på en briks og holdt en vægtstang<br />
med to rækker enorme vægtskiver i enderne løftet op i strakte arme. Han var ikke<br />
mindre af korpus end den stående. Nu så jeg at begge d'herrer var dekoreret på det<br />
nydeligste op og ned af arme og skuldre og ... kort sagt alle kropsflader, som ikke var<br />
dækket af tøj. Sidst jeg havde set den slags tatoveringer var på et par af de<br />
billardspillende rockere på værtshuset, hvor jeg mødte Birger for - syntes jeg -<br />
hundrede år siden.<br />
Den liggende mand fik presset den tonstunge vægtstang op på plads i holderne,<br />
hjulpet på vej af den stående. Uden at bemærke mig - deres råben og stønnen havde<br />
åbenbart overdøvet lyden af døren - byttede de plads. Makkeren lagde sig på briksen<br />
og tog fat om stangen for at forberede sit løft. Til forskel fra den første fyr, løftede<br />
han nu benene og krydsede dem over sin store mave, så han frivilligt fraskrev sig<br />
muligheden for at støtte kroppen med benene. Hvad det skulle gøre godt for, kunne<br />
jeg ikke med min bedste fantasi forestille mig, da det måtte gøre det umuligt at holde<br />
balancen, når han lå på den måde.<br />
Jeg vovede ikke at afbryde deres forehavende men blev stående lige inden for<br />
døren og ventede.<br />
Da den anden mand havde presset vægtstangen op fire gange, den ene gang<br />
langsommere og mere prustende end den forrige, virkede det som om, de tog sig en<br />
pause begge to. Jeg trådte langsomt henimod dem.<br />
- Hold kæft, mand - (pust) - fire gange hun-åd-ti, hva' sirru - så? Hold kæft, mand,<br />
der er sgu - ingen af de - (hrrmm) - andre, der har prøvet det. Nu kan de forpulede<br />
røvhuller bare - (støn) - komme an, mand.<br />
- Øh, undskyld, men ... ja, undskyld, men jeg ved ikke om I ...<br />
- Hvem er du? stønnede den mand, der havde løftet sidst. - Du er sgu da ikke<br />
medlem her.<br />
- Nej, det er jeg ikke. Jeg kom bare for at se om ...<br />
- Hvem kommer du fra? Er du medlem et eller andet sted, for ellers skal du ikke<br />
komme her!<br />
Venlighed var åbenbart ikke deres stærke side.<br />
- Ja, ... altså, jeg mener nej, jeg er ikke medlem nogen steder, men jeg ved ikke, om<br />
I kan hjælpe ...<br />
- Vi har ikke brug for spirrevip-supportere, sagde den anden, eller du kommer<br />
måske fra halvhjernerne med et fredsforslag, hva', men så kan du godt sige til den<br />
lille, slimede snotabe, at I kan tage Jeres legetøjs-kværne og Jeres slappe skeder og...<br />
- Hold lige inde, hvad, afbrød hans makker, - jeg tror ikke, han kommer fra Aberne.<br />
Gør du vel? Sig, hvad du vil sige, og se at komme afsted.<br />
Muskler Jens E.Hansen Side 57
Change language